Ingen er så gode, at de kan kontrollere sig selv

 

Dette er en af grundene til, at PTU i et åbent brev anmoder Folketingets partier om at vedtage Handicapkonventionens tillægsprotokol.

Oppositionen fremsætter nu beslutningsforslag forslag om, at regeringen pålægges i denne folketingssamling (dvs. inden sommerferien) at underskrive og ratificere tillægsprotokollen til FN's Handicapkonvention af 13. december 2006.

Tillægsprotokollen giver enkeltpersoner og organisationer af mennesker med handicap ret til at klage over deres egen regerings mulige overtrædelse af Handicapkonventionen.

Regeringen har lovet at ratificere konventionen i denne folketingssamling, dvs. at få Folke-tinget til at godkende, at den bliver retligt bindende også i Danmark. Men regeringen v. Velfærdsminister Karen Jespersen har hidtil sagt nej til også at godkende tillægsprotokollen og den deri indeholdte klageret.

Internationalt er det gået meget fint med Handicapkonventionen

• 137 lande har indtil nu, ligesom Danmark, underskrevet konventionen og dermed lovet at arbejde for også at få den godkendt i deres Parlament/ Folketing. 137 af 192 medlemslande i FN på mindre end to år er et flot resultat. Konventionen blev åbnet for underskrift den 30. marts 2007.
• Ratifikation er foretaget af 47 lande.

Vedrørende tillægsprotokollen er tallene også pæne om end lidt ringere:

• 81 lande, men ikke Danmark, har underskrevet den.
• 27 lande har ratificeret den.

Det er tillægsprotokollen, som der nu er politisk uenighed om i Folketinget.

Den samlede opposition anbefaler i to forskellige folketingsbeslutninger, at regeringen foretager ratifikation af tillægsprotokollen. Beslutningsforslaget fra SF, S, RV og Enhedslisten er helt klart og entydigt.

Dansk Folkeparti (DP) har fremsat dets egen folketingsbeslutning om tillægsprotokollen. DP mener for så vidt det samme som resten af oppositionen og ønsker også, at tillægsprotokollen nu bliver både underskrevet og vedtaget i Folketinget, men har dog taget et vist forbehold. DF ønsker, at man skal drøfte, hvor klager fra mennesker med handicap mest hensigtsmæssigt behandles nationalt eller internationalt. DF slutter med at opfordre Folketingets partier "til at slutte op om indeværende forslag".

Kommentar

For PTU er der ingen tvivl om, hvad handicapbevægelsen må anbefale såvel regeringen som hele oppositionen at enes om:

Naturligvis skal Danmark nu ganske som Sverige og 26 andre lande underskrive og vedtage (ratificere) tillægsprotokollen. Det skal Folketinget gøre eenstemmigt af følgende grunde:

1. Rettigheder uden klageret er ikke ægte rettigheder

Naturligvis kan handicaporganisationer og enkelte mennesker med handicap klage over ikke-overholdelse af konventionen efter danske nationale regler. Det er jo en selvfølge. Spørgsmålet er, hvorfor regeringen vil forhindre os i at klage til FN's overvågningskomité og udelukke en international klageret.

Når FN's Generalforsamling eenstemmigt har skabt denne mulighed, må der jo være god grund til, at den blev indført. Det kræver tungtvejende - og hidtil ikke fremførte - argumenter at nå til det resultat, at et globalt behov for at have en international klageadgang ikke også skulle eksistere her i landet.

2. Ingen er så gode, at de kan kontrollere sig selv

Uanset hvor loyalt og effektivt den danske regering agter at gennemføre og overholde Handicapkonventionen, er det ikke overbevisende, at den søger at unddrage sig den kontrol, FN’s uafhængige og uvildige overvågningskomité tilbyder at føre med alle ratificerende stater.

3. Hvad er regeringen i øvrigt bange for!

Hvis regeringen ellers - som den allerede har lovet ved at underskrive konventionen - loyalt vil overholde de pligter, der følger af konventionen, har den jo intet at frygte.

Ubegrundede klager vinder jo ikke gehør i overvågningskomitéen. Vel er der et vist arbejde forbundet med at besvare klager, men det er da en pligt, som alle anstændige regeringer bør opfylde.

Karen Jespersen har bl.a. begrundet sin afvisning af tillægsprotokollen med, at tiltræder Danmark denne, kan en international FN-komité tilsidesætte afgørelser truffet af en dansk myndighed. Dette er ganske enkelt urigtigt. Komitéen har ingen kompetence af den art. Hvis komitéen måtte anse en klage for begrundet, kan den kun fremføre den over for regeringen og gå i dialog med regeringen om spørgsmålet og i sidste instans eventuelt udtale kritik af regeringens standpunkt. Beslutningskompetence til at ændre eller fastholde en afgørelse har alene regeringen og andre danske myndigheder.

4. Forståelsen af konventionens bestemmelser er ikke klar

Så længe der ikke foreligger klare udtalelser fra overvågningskomitéen om fortolkning af konventionen, er forståelsen af denne uklar og tvivlsom, ifølge Karen Jespersen. Hvis alle andre lande indtog samme standpunkt som den danske regering, ville komitéen for det første aldrig komme i gang med at afgive vejledende udtalelser om konventionens forståelse.

For det andet er Handicapkonventionens ordlyd ikke mere uklar eller bred end den, man finder i andre konventioner, f.eks. de to store FN-menneskerettighedskonventioner fra 1966 om henholdsvis borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Danmark har ratificeret begge disse konventioner, og Handicapkonventionen gentager i alt væsentligt blot deres indhold.

Vil man vente og se, hvilken afklaring overvågningskomitéens udtalelse vil give, må man i øvrigt regne med at vente længe. Det kan tage 10-15 år eller mere. Så længe har regeringen vel heller ikke tænkt sig at vente.

5. Danmark har tiltrådt frivillige tillægsprotokoller til en række andre FN-menneskerettighedskonventioner

FN har indtil nu vedtaget i alt otte multilaterale menneskerettighedskonventioner, hvor Handicapkonventionen af 13. december 2006 er den seneste.

• Konventionen om forbud mod racediskrimination (1965)
  Den indeholder klageret i art. 14, men ingen tillægsprotokol.
  Ratificeret af Danmark.
• Konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (1966)
  To tillægsprotokoller, som hjemler klageret, og som sammen med konventionen begge er ratificeret af Danmark.
• Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966)
  Konventionen er ratificeret af Danmark, men det er tillægsprotokollen (2008) ikke. Udenrigsministeren har i efteråret 2008 udtalt, at det agter Danmark ikke at gøre.
• Konventionen om forbud mod alle former for diskrimination mod kvinder (1979)
  Tillægsprotokollen med klageret er sammen med konventionen ratificeret af Danmark.
• Torturkonventionen (1984)
  Konventionen med tillægsprotokol er ratificeret af Danmark.
• Børnekonventionen om barnets rettigheder (1989)
  Konventionen og dens to tillægsprotokoller er ratificeret af Danmark.
• Konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdere og deres familier (1990)
  Danmark har hverken underskrevet eller ratificeret denne konvention.
• Handicapkonventionen (2006)
  Danmark har underskrevet konventionen og agter at ratificere den i denne folketingssamling.
  Tillægsprotokollen med klageret er under debat i Folketinget.

Sammenfatning

Danmark har som hovedregel også ratificeret de frivillige tillægsprotokoller og accepteret hjemmel for klageret til de FN organer, der overvåger overholdelse af konventionerne. Af 8 FN-menneskerettighedskonventioner gælder dette for de 5 konventioner. Det bør efter PTU’s mening også komme til at gælde for Handicapkonventionen.

Læs de to beslutningsforslag her:

• Forslag 1 (SF, S, RV og EL)
• Forslag 2 (DF)

H. Kallehauge
Fhv. landsdommer
Formand for PTU