Kunsten at udrydde en børnesygdom

Af journalist Malene Aadal Bo

I 1988 besluttede man at udrydde polio. Det kickstartede det største sundhedsprogram verden nogensinde har set. I dag er to milliarder børn vaccineret, og det meste af verden erklæret poliofri.

De er blevet kaldt verdens største hær. De tæller mere end to millioner mennesker fra alle religioner og alle kulturer i verden. De bevæger sig i biler, på cykler og til hest, de krydser floder i kanoer, ørkener på kamel og bjerge til fods. Igen og igen, år efter år, bevæbner de sig med en køletaskefuld af vaccine og drager ud for at sikre alle jordens børn et liv uden polio. Og år efter år lykkes det at nå næsten alle.

I 1988 satte verdens sundhedsministre sig sammen under et møde hos verdenssundhedsorganisationen WHO og vedtog at udrydde polio, som de fleste danskere kender under navnet børnelammelse - en meget smitsom virus som kan angribe centralnervesystemet og forårsage permanente lammelser hos den syge.

For en sjælden gangs skyld blev løfter og ord fulgt op af handling, og i dag bliver 600 millioner børn i alle afkroge af verden regelmæssigt vaccineret mod polio. Antallet af børn, der bliver invalideret eller dør som følge af sygdommen, er i perioden faldet fra 350.000 om året i slutningen af 1980'erne til foreløbig små 600 i 2009.

»Fantastisk succes«

»Polioudryddelsesprogrammet har været en fantastisk succes. Det har vist, at verdenssamfundet kan stå sammen og i fællesskab løse en enorm opgave,« lyder det fra Bjørn Melgaard, der i seks år sad som chef af den afdeling hos WHO, hvorfra programmet blev koordineret. Fra sin stol i Geneve så han, hvordan land efter land og hele verdensdele blev erklæret poliofri.

Polio har dog aldrig været den sygdom, som ødelagde flest liv eller den virus, som det økonomisk set bedst kunne betale sig at bremse. Alligevel blev det polio, som verden kunne samles om at gøre noget ved, hvilket ifølge Bjørn Melgaard skyldes tre ting:

At polio er en af de få sygdomme, som stort set kun findes hos og spredes af mennesker, og som derfor faktisk er mulig at udrydde. Desuden havde man ret tidligt en effektiv vaccine, og så var der en struktur at bygge hele indsatsen på - nemlig børnevaccinationsprogrammerne, som blev skabt i 1970'erne.

»Desuden er budskabet nemt at sælge. Man vil fjerne en sygdom, så ingen børn nogensinde igen skal blive lammede af polio. Det var en sag, som folk kan forstå, og opbakningen har alle årene været enorm," siger Bjørn Melgaard.

Især fra 1995 strømmede det ind med penge i en grad, så polioprogrammet på et tidspunkt udgjorde ikke mindre end 20 pet. af WHO's samlede budget - alt sammen frivillige midler fra regeringer og en lang række organisationer med Rotary og UNICEF i spidsen.

Samtidig lykkedes det uden de store vanskeligheder at mobilisere de millioner af frivillige, som igen og igen drog ud i de fjerneste kroge af verden og vaccinerede tæt på alle børn under fem år.

Folk i festtøjet

En af disse frivillige er Helge Andersen fra Rotary i Græsted. På sin første tur, som gik til Bangladesh vaccinerede han personligt 700 børn på en dag, og i Nigeria har han gået fra dør til dør i de små landsbyer og forsøgt at overbevise skeptiske indbyggere om vigtigheden af at lade børnene vaccinere.

»Nogle steder har folk taget festtøj på og fejrer vores besøg. Andre steder vil de ikke lukke os ind, fordi de tror, vi vil forgifte deres børn,« siger Helge Andersen og tilføjer: »Den yngste, jeg har vaccineret, var en dreng, der var under en dag gammel. Den sureste var en knægt på fem, som spyttede vaccinen lige tilbage i hovedet på mig.«

Det rigtige og det vigtige

Han lægger selv de 20.000 kr. det typisk koster at være af sted. En sum han gerne betaler, fordi han helt ind i maven tror på det rigtige og vigtige i kampen for at udrydde polio. En kamp som går den rigtige vej, og som har haft mange positive afledninger.

»Vi har mobiliseret et gigantisk netværk af frivillige. Vi har skabt et globalt netværk af laboratorier og forskningsenheder. Vi har lært, hvordan vi arbejder sammen på tværs af lande og religioner," siger Carol Pandak, der er manager af PolioPlus, som er Rotarys del af programmet. Med disse ressourcer har programmet bl.a. været med til at afsløre epidemier af mæslinger, meningitis, kolera og gul feber, ligesom vaccinatørerne ofte har livsvigtige tilskud af A-vitamin, en ormekur eller et myggenet med sig rundt.

Ifølge Bjørn Melgaard tyder flere ting i dag på, at polioprogrammet vil fortsætte, selv når og hvis de sidste lande bliver erklæret poliofri. Fordi det bliver stadig mere urealistisk, at man kan komme polio så meget til livs, at man kan være fuldstændig og absolut sikker på, at den ikke kommer igen. Og fordi der er så meget andet, man med fordel kan bruge programmet til. I første omgang handler det dog om at få udryddet polio i de sidste lande.

»Nu skal vi simpelthen vise, at vi kan følge succesen helt til dørs, understreger Carol Pandak.

Broen til fred

Polioprogrammerne er flere gange blevet kaldt "the bridge to peace", fordi det samler almindelige mennesker og magthavere i et omfang, så krige har været sat på pause og lukkede områder åbnet, så vaccinatører kunne arbejde.

»I Sri Lanka blev De Tamilske Tigre og regeringshæren flere år i træk enige om våbenhvile på vaccinationsdagene, i Sudan får poliofolkene adgang til områder, som ellers er livsfarlige at bevæge sig i, fordi alle er enige om, at de skal have lov at udføre deres arbejde, i et krigshærget Liberia lykkedes det at stå sammen om at afholde vaccinationsdagene,« siger Bjørn Melgaard, som selv flere gange blev inviteret til Nordkorea, fordi landet ønskede at blive erklæret poliofrit.

Det krævede bl.a., at Bjørn Melgaard skulle have lov at tage nogle afføringsprøver med ud af landet for at få dem tjekket i Beijing.

»Det nægtede de pure i både første og anden omgang, uden at jeg helt forstod, hvad det var de var bange for. Men til sidst fik vi lov at rejse af sted med dem - jeg kan huske, at jeg personligt sad med dem i flyveren - og de blev tjekket, og Nordkorea og hele regionen erklæret poliofri umiddelbart derefter," siger Bjørn Melgaard.