Når rygmarven bliver beskadiget
Hvis rygmarven bliver beskadiget, vil forbindelsen mellem hjernen og kroppens organer blive forringet eller afbrudt. Man taler om para- eller tetraplegi, afhængig af hvor på rygmarven skaden sidder. Jo højere oppe mod hjernen, skaden sidder, jo mere af kroppen kan blive lammet.
Sidder skaden på halsniveau kaldes det en tetraplegi, hvor såvel arme som krop og ben kan blive påvirket. Sidder skaden på brystniveau eller længere nede kaldes det en paraplegi, og her er det underkrop og ben, der kan blive påvirket.
Skadens omfang har også betydning for, hvilke følger, der kan være efter en rygmarvsskade:
- En komplet skade betyder, at alle forbindelser i rygmarven er afbrudt. Det vil ikke være muligt at anvende kroppens funktioner nedenfor brudstedet.
- En inkomplet skade betyder, at ikke alle forbindelser i rygmarven er afbrudt. Det vil være muligt at anvende nogle af kroppens funktioner nedenfor brudstedet som fx muskler og følesans.




2610 Rødovre