En videregående uddannelse er jo ofte den bedste form for revalidering for mennesker med handicap. Derfor er gode studieforhold, som tager hensyn til den enkeltes funktionsnedsættelse helt afgørende for studiets gennemførelse, herunder med mulighed for at bruge længere tid end den normerede som følge af sygdom, begrænsede kræfter eller langsommere tilegnelse som følge af funktionsnedsættelsens art.

Danske Handicaporganisationer - DH - er meget skuffede over at man ikke er blevet hørt, trods tilkendegivelser under forberedelserne til SU-reformen.

Danske veteraner har været udsat for netop dette krav om hurtig registrering med en frist på bare 6 måneder. Hvis der ikke forelå lægeerklæring om PTSD inden denne frist, blev kravet efter fast praksis afvist. Soldaternes organisationer har længe klaget over denne meget strenge praksis og med støtte i mange eksempler gjort gældende, at der efter omstændighederne godt kan gå flere år, inden PTSD manifesterer sig eventuelt udløst af andre psykiske belastninger som f.eks. arbejdsløshed, skilsmisse eller lignende.

Nu er PTSD blevet anerkendt som en erstatningsberettiget arbejdsskade for veteraner, idet 6 måneders fristen er ophævet.

Det er sket ved en lovændring vedtaget den 23. april 2013.

Når lovgivningsmagten har anerkendt PTSD for veteraner, uanset at den første lægelige registrering ikke er sket inden 6 måneder, må det samme efter en konkret individuel lægelig bedømmelse også kunne antages om civile ulykkesofre.

Traineeprogrammet indbefatter også, at unge med fysisk handicap kan komme ombord på et skoleskib og rejse med på kapsejladsen til Helsinki på lige fod med de andre unge trainees. Aarhus Kommune har derfor et stort ønske om at kunne give op mod 16 personer (inkl. eventuelle hjælpere) denne spændende oplevelse ombord på et særligt indrettet skib.
 

Du kan læse mere om The Tall Ships Races 2013 i Aarhus her eller her.

Lovforslaget indebærer bl.a., at alle gerningsmænd, som har begået vold m.v. og grove færdselsforseelser ud over deres straf skal betale 500 kr. til en offerfond, hvis midler skal anvendes til gavn for ofrene i form af støtte til rådgivning, foreninger for ofre og til forskning.

Vort ærinde var at foreslå, at der blev oprettet et videnscenter for voldsofre, og at et sådant center blev placeret på et universitet.

Som formand for PTU fik jeg lejlighed til kort at præsentere PTU’s arbejde med genoptræning og rehabilitering af ulykkesramte.

Justitsministeriet ønsker imidlertid, at fonden skal administreres af en bestyrelse med sekretariat i Civilstyrelsen, og det bliver nok også resultatet.

PTU vil arbejde for at få nogle af vore projekter for ulykkesramte finansieret ved bevillinger fra fonden.

De nye regler træder først i kraft fra 1. januar 2014, så resten af året fortsætter de nugældende regler med at virke uden ændringer.

For mennesker, som er meget alvorligt syge, og som derfor får en forsikringssum udbetalt, er der et lyspunkt på vej. Som reglerne er i dag, mister man sin kontanthjælp og skal leve af forsikringsbelø­bet, indtil det er brugt op, før man igen kan få kontanthjælp. Det bliver lavet om.

Forsikringer på op til 150.000 kr. – og det er det mest almindelige – vil efter 1. januar 2014 ikke ude­lukke, at man får udbetalt kontanthjælp

Efter 1. januar 2014 kan man nyde sin forsikringssum som et supplement til kontanthjælpen.

»Aaaahhhrrrrr – det er godt nok hårdt,« lyder det fra Jesper. »Det er første gang i fire år, jeg kan mærke den muskel,« fortsætter han, mens han bevæger sin venstre arm op og ned i en cirkelbevægelse.

Scenen minder om et træningscenter, bortset fra et par detaljer: Den arm, Jesper bevæger, er lam, vi befinder os på 1. sal i robotlaboratoriet på Syddansk Universitet (RoboLab), og jeg er ikke træningsinstruktør, men ekspert i robot-elektronik. Og vigtigst af alt: Jesper holder fast i en robot, der er designet, så han kan træne på trods af den lammelse, han fik i venstre arm, da han kolliderede med en lastbil for mere end fire år siden.

Robot kan træne næsten lam skulder
Efter 30 gentagelser er Jesper ved at være træt, så jeg skynder mig at filme en kort video af hans træning, som jeg kan drøfte med mine kolleger senere.

Det er torsdag aften, og seancen er kulminationen på lang tids venten på en lejlighed til at teste vores nye træningsrobot sammen med Jesper. Han er glad, nærmest opstemt. »Kan jeg ikke få den med hjem med det samme?« spørger han. Jeg lover, at vi nok skal lave en robot, han kan træne med derhjemme i løbet af vinteren. »Ja, for jeg tror faktisk, at den nye robot kan hjælpe mig med at få gang i skulderen også,« slutter han forventningsfuldt, inden vi skilles.

Aftenen er en succes. Der er godt nok nogle ting, der skal laves bedre, men vi fik vist, at vores nye robot faktisk kan bruges til at træne en næsten lam skulder.

Vejen er banet for at undersøge, om skuldertræningen vil være lige så effektiv, som den træning vi allerede har gennemført med overarmen, hvor Jesper genvandt 70 procent af sin normale styrke med et halvt års træning.
Læs hele den originale artikel her.

Sagen, som omfattede to personer - en med følger af piskesmæld og en anden med kroniske og uhelbredelige rygsmerter - blev af Sø- og Handelsretten forelagt for EU-domstolen med anmodning om svar på nogle bestemte spørgsmål om, hvordan adgangen i henhold til funktionærloven til at opsige fok, der har været sygemeldt i mere end 120 dage inden for de seneste 12 måneder skal forstås i henhold til EU-retten, Handicapkonventionen og den danske lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Mennesker med kroniske rygsmerter og piskesmæld har krav på "rimelig tilpasning" på arbejdspladsen, hvis den ikke udgør en uforholdsmæssig byrde

EU-domstolen udtalte indledningsvis, at de retsforskrifter, som skal anvendes er FN’s Handicapkonvention (2006), som EU har tiltrådt (26. december 2009). Det følger af denne, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap afhænger af et samspil mellem personer med funktionsnedsættelse og de holdningsmæssige og omgivelsesbestemte barrierer, som hindrer deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre.

Personer med handicap omfatter mennesker, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Disse mennesker har krav på ”rimelig tilpasning”, hvis den ikke udgør en uforholdsmæssig byrde for arbejdsgiveren.

Efter EU-rettens grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder skal man bekæmpe alle former for forskelsbehandling, og herunder træffe passende foranstaltninger til at sikre social og økonomisk integrering af ældre og personer med handicap.

Det betyder, at diskrimination - i form af både direkte og indirekte forskelsbehandling - er forbudt, men ikke at der skal udøves positiv særbehandling. Mennesker med handicap skal som andre arbejdstagere altid være kompetente, egnede og disponible til at udføre de væsentlige funktioner, som stillingen indebærer.

Sag besvarer principielle spørgsmål

På denne baggrund besvarede EU-domstolen bl.a. følgende spørgsmål, her gengivet let læseligt i forhold til den juridiske tekst:

• Vil de forannævnte personer være omfattet af begrebet handicap?
• Er en lægelig diagnosticeret uhelbredelig sygdom et handicap?
• Er en lægelig diagnosticeret forbigående sygdom også et handicap?
• Er en varig funktionsnedsættelse, som i det væsentlige består i, at en person ikke kan arbejde på fuld tid et handicap?
• Er nedsat arbejdstid en passende foranstaltning, som en arbejdsgiver har pligt til at benytte?

Domstolen svarede bl.a.:

• at EU’s internationale aftaler (her FN’s Handicapkonvention) har forrang for EU’s andre retsakter og, at disse skal fortolkes i videst muligt omfang i overensstemmelse med Handicapkonventionen,
• at en fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse skal være langvarig,
• at både en helbredelig og en uhelbredelig sygdom, som er af lang varighed, og som begrænser arbejdsevnen, er relevant, hvilket andre sygdomme derimod ikke er,
• at man kun kan arbejde i begrænset omfang på grund af sin helbredstilstand udelukker ikke, at der er tale om handicap,
• at handicap er en gene for udøvelse af en erhvervsmæssig aktivitet, men handicap umuliggør ikke arbejde,
• at karakteren af de tilpasningsforanstaltninger, der træffes som led i rimelig tilpasning har ingen betydning for handicapbegrebet, og
• at nedsat arbejdstid kan udgøre en rimelig tilpasning, hvis det ikke er en uforholdsmæssig byrde for arbejdsgiveren.

På denne baggrund udtalte EU-domstolen:

Handicap omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægelig diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses som et handicap.

Nedsættelse af arbejdstiden kan udgøre en tilpasningsforanstaltning.

Det tilkommer herefter Sø- og Handelsretten at afgøre, om nedsættelse af arbejdstiden i de to forelagte sager konkret udgør en uforholdsmæssig byrde.

Reglen om opsigelse efter 120 dages sygdom inden for 12 på hinanden følgende måneder er i strid med EU-retten, når sygefraværet er en følge af, at arbejdsgiveren har undladt at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med kravet om rimelig tilpasning.

Det, som EU-domstolen har gjort klart, er dermed navnlig, hvordan handicap afgrænses over for sygdom som en tilstand, der begrænser arbejdsevnen som følge af en langvarig funktionsnedsættelse.

Følgende fremhæves ift. ”ny førtidspension”:

– Førtidspensionen efter ”de nye regler” ydes med ét samlet beløb, der er fuldt skattepligtigt. Ydelsen kompenserer alene manglende indtjening ved erhverv.
– Førtidspensionister efter ”de nye regler” har på lige fod med andre borgere mulighed for at søge om hjælp efter den sociale lovgivning, fx kompensation for handicapbetingede merudgifter efter lov om social service og hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
– Førtidspensionister efter ”de nye regler” kan modtage boligsikring.
– Førtidspensionister efter ”de nye regler” er forpligtet til at indbetale ATP-bidrag. For førtidspensionister på gammel ordning er indbetaling til ATP frivillig.
Der vil være tale om en begrænset periode, hvor muligheden for frivillig overgang er gældende. Det gælder fra 1. juni til 31. december 2013. Anmodning skal ske skriftligt eller digitalt til Udbetaling Danmark. Når anmodningen om overgang er indgivet, kan den ikke fortrydes! Det påpeges også, at der er tale om en rent administrativ overgang uden nye vurderinger af nedsættelsen af arbejdsevnen og at overgangen til den ny ordning sker med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen er indgivet. Det vil altså sige, at de rettigheder og pligter som den enkelte pensionist har opnået i forbindelse med tilkendelse af førtidspension efter de ”de gamle regler” videreføres ved overgangen til den nye pension.
– Det betyder fx, at rettigheder og pligter vedrørende tilkendelsestidspunkt, bopælskrav og optjening videreføres efter overgang til førtidspension efter ”de nye regler”.
– Førstegangsberegning af førtidspension efter ”de nye regler” sker på grundlag af aktuel indkomst.
– Førtidspension efter ”de nye regler” udbetales forud, hvis førtidspensionen efter gammel ordning hidtil har været udbetalt forud.
– Krav på tilbagebetaling af pension efter gammel ordning fratrækkes i et eventuelt korrektionsbeløb ved overgang til førtidspension efter ny ordning. Hvis kravet ikke kan dækkes heri, fratrækkes det i resterende krav i pensionen efter ”de nye regler”.

Alle modtagere af førtidspension efter ”de gamle regler” vil senest den 31. maj 2013 modtage skriftlig orientering om muligheden direkte fra Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark og kommunerne skal, efter pensionistens anmodning, vejlede om konsekvenserne ved at overgå til ”de nye regler” og lave relevante vejledende beregninger.
For de personer, der vælger at benytte sig af muligheden, udbetales der et skattefrit korrektionsbeløb for perioden fra 1. januar 2013 og indtil den 1. i den måned hvor ”den nye pension” udbetales - dog længst indtil 31. december 2013. Det vil med andre ord sige, at de personer, der vælger at benytte sig af muligheden for overgang til ”ny førtidspension”, får udbetalt den økonomiske gevinst ved en overgang skattefrit fra 1. januar 2013 og indtil de får udbetalt den ”nye pension”.
Afslutningsvist skal PTU igen anbefale, at medlemmerne benytter sig af muligheden for grundig rådgivning og vejledning om de aktuelle og fremtidige økonomiske konsekvenser hos Udbetaling Danmark og kommunen før de træffer evt. afgørelse om overgang til ”ny førtidspension”.

Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen
7/3 2013

Kilde:www.videnskab.dk

Danske forskere forsøger at afsløre, hvorfor siddesår - eller 'tryksår' opstår. Det gør de vha. computermodeller og laboratorieforsøg, hvor celler udsættes for mekanisk påvirkning. Metoderne kan bl.a. også bruges til udvikling af bedre sportsudstyr.

En yderst ubehagelig bivirkning ved at være afhængig af en kørestol er, at man er i risikogruppen for at udvikle siddesår, eller 'tryksår'.

Tryksår er den mere generelle betegnelse for den slags sår, som også er meget almindelige hos mennesker, der igennem længere tid må være sengeliggende på grund af sygdom.

For mennesker, der i forvejen er ramt skæbnen, kan tryksår med rette opfattes som at føje spot til skade - og derudover belaster udgifterne til behandling af tryksår yderligere sundhedsbudgetterne.

Tryksår er alt i alt et problem, som der er gode grunde til at gøre noget ved. Man kan sige, at dette er den alvorlige baggrund for mit ph.D

Tryksår og reaktionskræfter

Statistikken viser, at næsten alle kørestolsbrugere på et tidspunkt i deres liv vil opleve tryksår, som af gode grunde typisk vil opstå på deres bagdel – specielt under siddeknoglerne eller på halebenet.

Overordnet opstår tryksår, som navnet siger, på grund af en mekanisk belastning på en lille del af kroppen. Men udover denne trivielle konstatering ved man faktisk ikke i detaljer, hvilke mekanismer der er på spil, når vævet efterhånden nedbrydes.

Velfærdsteknologiske løsninger på problemerne med tryksår kræver derfor en større viden om, hvordan vævet reagerer på mekanisk belastning.

Min tilgang til sagen har i første omgang været at analysere de reaktionskræfter, der virker mellem en stol og en person, der sidder på den, og hvordan disse reaktionskræfter deformerer vævet under bagdelen...

Læs hele artiklen på videnskab.dk

Til det formål har Justitsministeren i januar i år nedsat et sagkyndigt udvalg, som skal undersøge dette spørgsmål.

Udvalget har 14 medlemmer og højesteretsdommer Hanne Schmidt som formand. Udvalget skal arbejde hurtigt og afgive betænkning i efteråret 2013.

Danske Handicaporganisationer - DH - og Det Centrale Handicapråd - DCH - har udpeget PTU’s formand Holger Kallehauge som deres repræsentant i udvalget.

Hidtil har man kun inkorporeret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - ERMK - ved lov. Det skete i 1992 og har vist sig at være en stor succes.

De FN-menneskerettighedskonventioner, som udvalget skal tage stilling til er:

• Racediskriminationskonventionen fra 1965
• Konventionen om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966
• Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966
• Konventionen om forbud mod alle former for diskrimination mod kvinder, Kvindekonventionen fra 1979
• Torturkonventionen fra 1984
• Børnekonventionen fra 1989
• Handicapkonventionen fra 2006

Udvalgets arbejde er en gentagelse af et lignende projekt, som resulterede i en betænkning fra 2001 i hvilken, man anbefalede inkorporering af tre konventioner - Racekonventionen, Torturkonventionen og konventionen om borgerlige og politiske rettigheder. Men Fogh-regeringen afviste enhver inkorporering.

Spørgsmålet er nu, om der er sket en ændring af holdningen til inkorporering i de forløbne 12 år, hvilket udvalgets nedsættelse kan tyde på, og om udvalget vil anlægge en lige så forsigtig kurs, som det tidligere udvalg. Det kommer navnlig til at dreje sig om, i hvilket omfang man vil anlægge de samme kriterier for inkorporering som sidst - konventionens anvendelighed i retspraksis og den ekstra retsbeskyttelse, den vil give borgerne - eller om man også vil se på nogle nye og bredere kriterier, herunder navnlig, at alle konventioner indeholder flere eller færre bestemmelser, som er anvendelige i retspraksis. De retsanvendende myndigheder skal bare lære ikke at gøre brug af de bredeste programagtige artikler af retspolitisk karakter. Inkorporering bør ikke føre til, at domstolene påtager sig fordelingspolitiske opgaver, som det efter dansk tradition tilkommer Folketinget at afgøre som lovgiver.

Forbud mod diskrimination:

Ligebehandlingsudvalget under Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet et forslag til et generelt lovbestemt forbud mod diskrimination.

Medens lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. siden 2005 har forbudt enhver form for diskrimination på arbejdsmarkedsområdet, gælder der ikke et lignende forbud uden for dette.

Nogle diskriminationsgrunde er dog generelt beskyttet. Det gælder for køn og race, men derimod ikke for grunde som alder, handicap, tro og religion, seksuel orientering og kønsidentitet.

Det er uværdigt og meget uheldigt, at man lovligt kan diskriminere mennesker af de foran nævnte grunde, f.eks. ved at afvise dem fra restauranter, diskoteker, campingpladser, ved udlejning af private boliger og sommerhuse, leje af biler samt ved brug af privatdrevne transportmidler.

Når sådan diskrimination ikke er mere udbredt end tilfældet er, skyldes det navnlig, at den danske befolkning generelt set er forholdsvis tolerant og er modstander af diskrimination.

Men når sådan diskrimination alligevel forekommer, er der ingen retsmidler, man kan benytte, fordi disse former for diskrimination er lovlige. Det svarer ikke til den almindelige retsfølelse, og der bør derfor vedtages en lov, der forbyder diskrimination helt generelt.

Forbuddet foreslås udformet svarende til EU chartrets art. 21, som har følgende ordlyd:

”Enhver usaglig forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller kønsidentitet eller ethvert andet lig-nende forhold er forbudt”.

Forslaget er blevet til på bl.a. PTU’s initiativ med Holger Kallehauge som en af de bærende kræfter. Det var også Kallehauge, der sammen med Søren Laursen forelagde forslaget for Folketingets Ligestillings-udvalg den 13. marts 2013.

Forslaget er også sendt til Statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Nu afventer vi hvad regeringen og Folketinget vil gøre for at føre dansk lovgivning ajour og helt generelt forbyde enhver form for diskrimination ved lov.

Sagen konkret

Sagen drejer sig om en borger med BPA ordning, der i forbindelse med revurdering af sagen gik fra 168 timer ugentligt til 80 timer ugentligt. Det ændrede timetal skyldtes blandt andet, at kommunen havde taget udgangspunkt kvalitetsstandarderne for udmåling af hjemmehjælp (§83) ved beregning af timer til praktisk og personlig hjælp.

Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen slår i sin afgørelse fast, at ”Udmålingen af hjælp til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 skal ske efter en konkret, individuel vurdering af (pågældendes) behov for hjælp og under hensyntagen til, at formålet med ordningen er at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning med borgerens selvbestemmelse i centrum.” Det betyder altså, at en kommune: ”ikke er berettiget til at udmåle hjælpen til borgerstyret personlig assistance efter § 96 ved at tage udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandarder for praktisk og personlig hjælp og pleje i servicelovens § 83.”

Vurderingen

Ankestyrelsen vurderer ikke, at timeudmåling med udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandarder jævnfør §83, er i overensstemmelse med den grundlæggende formål med BPA ordningen.
Helt konkret skriver Ankestyrelsen i afgørelsen, at: 
”formålet med borgerstyret personlig assistance er at tilgodese den handicappede borgers ønske om at skabe sig en selvstændig tilværelse i egen bolig, og herunder at sikre borgeren mulighed for selv at udvælge og ansætte de nødvendige hjælpere. Udmålingen af hjælp til borgerstyret personlig assistance skal tage udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden for hjemmet.
”En BPA ordning skal med andre ord sikre: ”borgeren mulighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt med hensyntagen til at borgerens behov kan variere og ikke altid er forudsigeligt. Behovet for hjælp vil derfor ofte kunne forekomme på alle tidspunkter af døgnet og omfatte både større og mindre opgaver, hvor det ikke nødvendigvis på forhånd er forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og konkret til hvilke opgaver.”
Og Ankestyrelsen slår endeligt fast , at det aldrig har været intentionen med BPA ordningen, at kommunen skulle anvende kvalitetsstandarderne for §83 ved udmåling af timer.

Forhåbentlig vil den nye afgørelse altså sætte en stopper for de massive besparelser, der har været under opsejling med en udhuling af hele BPA-ordningen til følge.

Afgørelsen kan læses i sin fulde længde på Ankestyrelsens hjemmeside (49-13)

Af:
Bente Elton Rasmussen, 8/4 2013

Aarhus Kommunes planlagte besparelse på handicapområdet er ikke lovlig. Kommunen mangler derfor 50 mio. kr. på handicapbudgettet.

Aarhus Kommunes planlagte besparelse på handicaphjælperordningen til stærkt handicappede borgere er ikke lovlig.
Besparelsen er derfor opgivet, men det efterlader magistraten for sociale forhold og beskæftigelse med et hul på op mod i alt 50 mio. kr. på budgettet for årene 2013-2016.
»Aarhus Kommune overholder selvfølgelig gældende lovgivning. Men vi har nu en manko på budgettet i de kommende år. Derfor skal vi finde ud af, hvad vi så gør,« siger rådmand Hans Halvorsen (S), Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Det er en ny afgørelse fra Ankestyrelsen, som betyder, at Aarhus Kommune må opgive planen om at anvende sine standarder for udmåling af hjemmehjælp også på handicaphjælperområdet.

I en konkret sag fra Horsens Kommune betød det, at kommunen ville reducere en hjælpeordning fra 160 til 80 timer om ugen.
Men den praksis afviste Ankenævnet, og dermed skal også Aarhus Kommune fastholde serviceniveauet til stærkt handicappede borgere med brug for såkaldt borgerstyret personlig assistance (BPA) efter anvisningerne i serviceloven.
Aarhus Kommune planlagde bl.a. at ændre serviceniveauet for handicaphjælperdækning om natten og i antallet af handicaphjælpetimer til pleje og praktisk bistand.
»Mange borgere med BPA-ordning har brug for hjælp til at blive vendt et par gange om natten. Vi havde lagt op til at en handicaphjælper i løbet af sin vagt på 8 timer kunne deles af to borgere med samme behov om natten,« siger Hans Halvorsen, som i dag skal mødes med sine medarbejdere for bl.a. at studere afgørelsen fra Ankestyrelsen nærmere.

Glæde i Muskelsvindfonden

Handicaporganisationerne glæder sig over den nye afgørelse, som betyder, at handicappede fortsat har mulighed for at ansætte handicaphjælpere døgnet rundt.»Vores medlemmer behøver nu ikke frygte at blive placeret på plejehjem. Det betyder også, at borgerne kan leve et liv som andre mennesker. De kan med BPA-ordningen have uddannelse, familie og arbejde. Den mulighed frygtede vi ville blive taget fra dem, hvis Aarhus Kommune fik lov til at gennemføre serviceforringelserne på området,« siger Thomas Krog, som er handicappolitisk medarbejder i Muskelsvindsfonden.Udgifterne til stærkt handicappede borgere med en BPA-ordning er steget i Aarhus Kommune i løbet af det seneste år.Udgiften til BPA-ordningen er i år budgetteret til 144 mio. kr.

Klik her for  at se original artikel fra Jyllandsposten d. 8.4.2013.

Hvis du er interesseret, kan du læse mere her, hvor du også kan finde tilmeldingen.

Vær med til at styrke DHs arbejde ved at deltage i en kort spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne skal bruges i DHs arbejde med at påvirke den politiske proces, så der kommer fokus på de problemer, der enten er opstået eller ikke blevet løst med kommunalreformen.

Du kan finde spørgeskemaet her. Du kan også læse mere på DHs Facebookside her.

For at deltage skal man være fyldt 15 år, have en cykel og cykelhjelm samt lysten og evnen til at cykle 10 km i et roligt tempo, der tilpasses deltagernes niveau.

Der vil blive afholdt introduktionsmøde i Kildeskovshallen, mandag d. 8. april 2013 kl.17.00
Tilmelding til introduktionsmødet sker via deres Facebookside her  

Læs mere om cykelmotionsnetværket her

Under idrætsfestivalen bliver der afviklet løb og turneringer i 13 idrætsgrene i og omkring Viborg Stadion Center. Deltagerne kan f.eks. prøve kræfter med bordtennis, cykling, kørestolsbasket, præcisionsorientering eller sejlads.

Hvis du er interesseret, kan du læse mere på www.dhif-festival.dk, hvor man også skal tilmelde sig senest den 1. april 2013.

Over 100 mennesker med polio tæt inde på livet var mødt op for at blive klogere på sig selv og hinanden, da interessegruppen PTU Polio afholdt temadagen At leve et polioiv tirsdag den 12. marts 2013.
Temadagen, som satte fokus på nogle af de psykiske udfordringer, man som polioramt kan have, og hvordan man kan tackle dem, gav mulighed for at høre relevante oplæg fra psykologer og polioramte og for at dele ud af egne livserfaringer i en af de fire workshops.

Temadagen var en stor succes, og på grund af de alt for mange tilmeldinger har interessegruppen valgt at afholde samme arrangement til efteråret i PTU Rødovre. De nærmere detaljer kan du finde her på hjemmesiden, så snart de er klar.

Til dig, som godt kunne tænke sig at genopfriske dagens oplæg, eller som ikke kunne deltage, kan du finde dagens oplægsholderes power point her.

Whiplashcaféerne er en mulighed for at nyde en hyggelig og uformel eftermiddag med ligesindede. Eftermiddagene, som foregår på jeres præmisser, giver god mulighed for udveksling af gode råd og erfaringer omkring whiplash. Hver gang vil der være et relevant oplæg, som efterfølgende kan debatteres over kaffen.

De to første whiplashcaféer afholdes tirsdag d. 2. april og tirsdag d. 28. maj kl. 16-18 i PTU Rødovre, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre.

PROGRAM

2. april: 

Rundvisning i PTU’s nye lokaler v/adm. direktør Philip Rendtorff 
Herudover åbner vi op for forslag og emner til kommende whiplashcaféer. 

28. maj:  

Præsentation af nyt tilbud for whiplashramte v/centerchef Britta Quistgaard 
PTU’s RehabiliteringsCenter er ved at etablere et individuelt forløb for whiplashskadede, hvor den enkelte bliver vurderet af et tværfagligt team.

Kom og vær med, når vi åbner dørene for den nye whiplashcafé. Alle er velkomne i caféen - tilmelding er ikke nødvendig.

Vi glæder os til at se dig!

Den 15. februar 2013 bragte Politiken artiklen ”Ubrugelige regler om sygedagpenge” af PTU´s formand Holger Kallehauge, hvor der stilles spørgsmålstegn ved de nye regler for sygedagpenge. Reglerne består blandt andet i en nedskæring af sygedagpengeperioden fra 52 uger til blot 26, og en 8. forlængelsesregel; en diagnoseliste. Listen er, ifølge Kallehauge, et udtryk for dårlig lovgivningsskik, da den inddeler mennesker efter diagnoser i et A-hold og et B-hold. Dem der ikke har de rigtige diagnoser havner på B-holdet og kan ikke få deres sygedagpengeperiode forlænget. De må derfor på kontanthjælp, da de ikke kan komme i arbejde. Her råber Kallehauge og PTU ”vagt i gevær” og mener ikke at det kan være rigtigt, at diagnoser som sklerose, leddegigt og ikke mindst nakkeskader, eksempelvis piskesmæld, skal tilhøre det såkaldte B-hold. En diagnoseliste skal i det hele taget ikke diktere langtidslediges forsørgelsesgrundlag.

Diskriminerende diagnoseliste

Den 22. februar og d. 11 marts 2013 bringer DH to indlæg på deres hjemmeside; ”Danske Handicaporganisationers holdninger til sygedagpengereformen” og ”Regeringen har selv alternativ til diskriminerende diagnoseliste”. Her rejser de ligeledes en stærk kritik af regeringens seneste udspil til en ny sygedagpengemodel. DH stiller sig, ligesom Kallehauge, kritisk overfor halveringen af sygedagpengeperioden. Dette da kontanthjælp ikke er et rimeligt forsørgelsesgrundlag og derfor bør være midlertidigt for mennesker med handicap og varige funktionsnedsættelser. Derudover argumenterer DH for, at udredningen af en patient ofte ikke kan afsluttes inden for 26 uger. Dette kan betyde, at alvorligt syge ikke har en endelig diagnose eller behandlingsforløb på tidspunktet for en eventuel forlængelse og derfor ikke opfylder kriterierne for forlængelse. Også forlængelsesreglen, diagnoselisten, er DH stærkt kritisk overfor, da listen skaber et ”vilkårligt diagnosetyranni, som medfører en usaglig forskelsbehandling mellem de sygdomme, som er på listen, og dem der ikke er.” Listen er, ifølge DH, ikke dækkende og mangler det grundlæggende formål; at sikre alvorligt syge et fortsat forsørgelsesgrundlag.

Saglig helhedsvurdering

Kriterierne for forlængelse af sygedagpenge, bør, ifølge både Kallehauge og DH, baseres på saglige kriterier, som omfatter en individuel, bred helhedsvurdering af patientens sygdom og behov. I forlængelse af dette stiller DH sig spørgende over for, at regeringen allerede selv har alternativet til diagnoselisten; et lovforslag, som vil give frikommuner mulighed for netop at bedømme grundlaget for en forlængelse ud fra saglige kriterier og en lægelig vurdering. Så umiddelbart har regeringen løsningen, men har alligevel valgt et udspil, som går i den modsatte retning. Dette stiller ikke kun DH sig uforstående over for, men også PTU. Derfor vil vi fortsat deltage i denne debat, og arbejde for at mennesker med handicap og varige funktionsnedsættelser høres.

Hver tirsdag mellem 18.00-20.00 slår træningscentret dørene op for fri selvtræning i motionscentret og holdtilbud med instruktør*. Der vil blandt andet være hold i siddende aerobic, Zumba Chairclass og kørestolsbasket.

ALLE er velkomne uanset funktionsevne. Tag gerne hjælpere eller venner med.

Du kan købe vand og sandwich i forbindelse med træningen.

Vi glæder os til at se dig!

Aktiviteter i maj

7. maj Zumba Gold Chair Class
14. maj Siddende aerobic
21. maj Kørestolsbasket
28. maj Siddende intensitetstræning

*Centret bestyres i tidsrummet af frivillige instruktører og ikke af centrets uddannede personale.

Guiden indeholder råd til hvordan du på bedst mulig måde kan planlægge rejsen hjemmefra. Her kan du finde tips og gode råd til bilferier, busrejser, flyrejser og tog, samt information om tilgængelige rejsemål og rejsearrangører af rejser for mennesker med handicap.

Du kan læse mere om rejseguiden og finde den her.

Læs mere om Peters tilbud her.

Gratis for mennesker med handicap.

Dansk Handicap Årbogs Forening står bag udgivelsen af årbogen og bogen er gratis for mennesker med handicap bortset fra et forsendelsesgebyr på 39,50 kr. For mennesker uden handicap koster bogen 69 kr. plus forsendelse.

For at bestille Dansk Handicap Årbog 2013 skal du sende en mail til vardal(at)postkasse.net eller ringe på telefon 45 76 20 46.

Vi søger frivillige der har været ude for en ulykke eller som har piskesmæld og frivillige som selv er pårørende til en med piskesmæld, polio eller en med en ulykkesskade.

Som frivillig skal man melde sig på vagter som ligger hver mandag og onsdag ml. 19-21. Der er ikke noget krav om, hvor mange vagter man skal tage, men vi ønsker selvfølgelig helst frivillige, der kan tage vagter jævnligt.

Ud over at hjælpe til på telefonen bliver du som frivillig også en del af et netværk med andre frivillige i samme situation som dig selv.

Lyder det som noget for dig, så skriv lidt om dig selv og din motivation for at være frivillig på ”Linjen efter ulykken” i en mail til ber(at)ptu.dk.
Vil du høre mere om at være frivillig på Linjen efter ulykken kan du ringe på 36 73 90 56 eller skrive til ber(at)ptu.dk.

Du kan læse mere på vores hjemmeside på dette link.

Læs Holger Kallehauges debatindlæg her.

Dvd’en koster 30 kr. og kan købes her i PTU’s webshop.

Alle interesserede er velkomne, så kom forbi receptionen hos PTU i Rødovre i morgen fredag mellem kl. 10.00-13.00.

Døjer du med mange smerter og følgevirkninger efter en whiplashskade, og har du svært ved at finde hjælp til lindring af smerterne? Så er PTU’s træningshold for whiplashskadede måske vejen frem.

Denne gang har vi udvidet tilbudet med et hold i Kolding, så også syd- og sønderjyderne får chancen for at prøve kræfter med træningen. Du kan se mere om tid, sted og tilmelding her.

Blandt de nye bygninger finder man alle bibliotekerne og svømmehallerne, samt flere Borgerservice-, Social- og Handicapcentre. Se hele listen på www.godadgang.dk, hvor alle God Adgang-mærkede bygninger i Danmark kan findes.

Hvis nogen skulle have lyst til at fejre indvilgelsen af den nye træsti, sker det på festlig vis lørdag d. 23 marts 2013. Arrangementet begynder klokken 11.00 ved GeoCentret Møns Klints hovedindgang. Efter den officielle indvielse byder GeoCentret på forfriskninger på Café Sommerspirets terrasse til alle, der har deltaget i indvielsen.  Arrangementet er åbent for alle.

Selvom reglerne officielt trådte i kraft 1. juli 2012, har ingen reelt mærket til regelændringen før nu. Dette fordi julen 2012 indeholdt de første søgnehelligdage siden reglernes ikrafttrædelse. Antallet af søgnehelligdage skifter fra år til år, men særligt 2013 indeholder mange søgnehelligdage, og det kommer til at kunne mærkes økonomisk for modtagere af sygedagpenge fra kommunen.

Fremover er altså gældende, at man som sygedagpengemodtager ikke vil modtage sygedagpenge fra kommunen på søgnehelligdag. I 2013 betyder det, at man ikke er berettiget til at modtage sygedagpenge fra kommunen: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, Anden Påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, Anden Pinsedag, Juledag og Anden Juledag.

Højeste sygedagpengesats i 2013 er på kr. 801,- pr. dag - og med 9 søgnehelligdage i år, løber det samlede beløb altså op i ca. 7.000 kr. i ”mistede” sygedagpenge fra kommunen for en sygemeldt borger pga. de nye regler.

Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen, PTU
21/1 2013

Mærkeordningen 'God Adgang' informerer om de fysiske forhold på bygninger og udearealer, der er medlem af mærkeordningen - på den måde kan den handicappede eller allergikeren trygt drage afsted med visheden om, at der er taget højde for vedkommendes funktionsnedsættelse.

I en kommentar i Berlingske Tidende gør Holger Kallehauge opmærksom på ordningen og opfordrer turiststederne til at gribe muligheden og få bedømt stedet ud fra mærkeordningen. Dette vil være til gavn for såvel turistbranchen som den enkelte handicappede.

Læs hele Kallehauges kommentar på nedenstående link:

http://www.b.dk/kommentarer/turisme-for-alle

Og se mere om mærkeordningen her:

http://www.godadgang.dk/

Du kan læse mere om undersøgelsen her.

I nedenstående link kan du se et interview med Jonathan "Jonas" Richter og hans tvillingebror, Simon, fra Go' Morgen Danmark.

Statens Byggeforskningsinstitut har undersøgt 10 nybyggerier. Der er mangler i alle led i byggeprocessen fra planlægningen over udførelsen til tilsynet og opfølgning på byggetilladelse. Undersøgelsen viser navnlig mangler ved indgangspartier, elevatorer og toiletter. Ikke et eneste toilet i de 10 byggerier opfyldte alle krav.

Se mere i KL bladet, Danske Kommuner nr. 32/2012 i nedenstående fil.

Rødovre, den 4. januar 2013
H. Kallehauge

Her bliver PTU en del af et fagligt og socialt miljø, hvor alle arbejder med rehabilitering. Og det er netop den primære årsag til, at PTU skifter Risskov ud med Marselisborg.
”PTU hører simpelthen til på MarselisborgCentret. Tværfaglig rehabilitering er PTU’s kerneområde, og der er et kæmpe potentiale for vidensdeling og udvikling i at komme derind, hvor det sker”, fortæller afdelingsleder i Aarhus, Tina Thellefsen. Centret huser omkring 20 forskellige offentlige og private aktører, og har blandt andet Danmarks første professor i rehabilitering, Claus Vinther Nielsen, ansat. Den faglige sparring bliver altså af den ypperste slags.

Med flytningen til MarselisborgCentret når PTU netop at være med til at fejre områdets 100 års jubilæum som sundhedsområde. I 1913 åbnede Marselisborg Hospital således på adressen, så det er historiske bygninger, der nu får fornøjelsen af at huse PTU Aarhus’ personale og patienter. De er igennem det forløbne år blevet moderniseret efter PTU’s behov, og med stor respekt for de smukke omgivelser.

I Livtag #1 2013 kan du læse mere om de nye rammer, som PTU Aarhus’ arbejde skal til at folde sig ud i.

Vi glæder os til at byde velkommen i de nye omgivelser!

Se mere på nedenstående link

Med afsæt i de positive tendenser i undersøgelsen, konkluderer SFI, at arbejdsgiverne ikke skal være bekymrede for at ansætte medarbejdere fra marginaliserede grupper i samfundet. Det synes langt de fleste af deres kommende kolleger nemlig er en rigtig god ide!

Læs mere på: http://www.sfi.dk/pressemeddelelser-4599.aspx?Action=1&NewsId=3706&PID=9206

Indslaget starter 50 sekunder henne: http://www.lorry.dk/artikel/137968?autoplay=1&video_id=74172

Læs mere om kampagnen her: www.ptu.dk/kampagne.

8 ud af 10 danskere tror, at nakkestøtten skal støtte nakken, men det er en misforståelse. Nakkestøtten skal støtte hovedet, og det giver derfor mere mening at kalde den hovedstøtten. Med tre hurtige tjek før du kører, kan du indstille hovedstøtten, så den støtter hovedet og redder nakken.

Se de tre hurtige tjek her: http://rednakken.dk/

Flere af butikkerne på Strøget havde ligeledes udstyret deres mannequindukker med halskraver og viste derved deres støtte til dagens sag.

De mange frivillige delte flyers, klistermærker, chokolader og bolsjer ud til forbipasserende og alle blev opfordret til at få sig en kop gratis kaffe ved en af de to kaffevogne, PTU havde sørget for.

De mange forbipasserende var positive og spurgte interesserede til eventen, og da vi sluttede eventen klokken 16. var alle trætte men tilfredse med den vellykkede dag. 

Vil du vide mere om kampagnen, kan du besøge kampagnesiden: www.ptu.dk/kampagne. Her kan du også læse de fire personlige historier om piskesmæld.

Du kan se billeder fra eventen her.

Mødets temaer var:

• Lige muligheder
• Forebyggelse og rehabilitering
• Retssikkerhed
• Det specialiserede socialområde
• Fleksjob og merudgifter
• Inddragelse af hele civilsamfundet, de private aktører

Vi kom vidt omkring, og det var tydeligvis også hensigten. Fra debatten skal navnlig følgende fremhæves:

PTU lagde ud med at spørge, hvornår regeringens nationale handlingsplan for gennemførelse af Handi-capkonventionen kommer, herunder de kampagner, som skal være med til at udrydde fordomme og stereotype forestillinger om mennesker med handicap. Der blev endvidere spurgt til ratifikation af Tillægsprotokollen til Handicapkonventionen. Ministeren svarede, at den nationale handlingsplan igen var forsinket, men skulle igennem regeringens koordineringsudvalg, før den blev offentliggjort, og at der ikke kunne oplyses nogen dato for hvornår den kommer. Tillægsprotokollens ratifikation var nu kædet sammen med vurdering af gennemførelse af andre FN-menneskerettighedskonventioner. Arbejdet hermed skal fo¬regå i et tværministerielt udvalg, som endnu ikke er nedsat.

Ministeren omtalte reformen med bedre tilsyn med tvangsfjernede børn og bebudede en revision af BPA-ordningen som på en gang skal bevare ordningens bærende elementer, men samtidig gøre den lettere at leve med for kommunerne. Lovforslag forberedes og ventes fremsat ved næste folketingsårs begyndelse.

Det frivillige arbejde blev behandlet fra mange sider. Organisationerne betonede, med Thorkild Olsen fra Dansk Blindesamfund i spidsen, at handicaporganisationerne jo alle udfører frivilligt arbejde og al¬tid har gjort dette, men det koster faktisk mange penge bl.a. til uddannelse og transport. De frivillige skal ikke erstatte de ansattes lønarbejde. Det er et alvorligt problem, at mange frivillige blandt menne¬sker med handicap er bange for at deltage fordi de frygter, at kommunerne vil inddrage deres ydelser, f.eks. pension, fleksjob m.v. De døve påpegede at manglende tegnsprogstolkning begrænsede at døve arbejdede frivilligt. COPA nævnte eksempler på, at frivilliges arbejde medførte fyringer på plejehjem bl.a. fordi pensionerede fysioterapeuter påtog sig at arbejde frivilligt inden for deres eget fag. Endelig beklagede en organisation sig over, at dens medlemmer blev betegnet som ”igler”, og at sådan deklas-serende omtale af mennesker med handicap bør standses.

Ministeren svarede, at hun var helt enig i, at mennesker med handicap ikke bør omtales negativt, og tillige i at frivilliges arbejde ikke skal erstatte fagligt lønnet arbejde. Frivilligheds-charteret vil blive revi-deret. Arbejdet er igangsat. Ingen bør være bange for at arbejde frivilligt. Regeringen vil se på dette spørgsmål.

Satspuljen var i år meget lille, hvilket desværre har medført, at mange gode ansøgninger ikke har kun¬net imødekommes.

Mogens Wiederholt - Spastikerforeningen - efterlyste projekter for frivillige inden for alle sektorer, bo-liger, transport og beskæftigelse, her er BPA-ordningen også meget vigtig.

Lene Witte - Gigtforeningen - kritiserede, at mange kommuner er meget kreative, når det gælder om at omdefinere hjælpemidler som forbrugsgoder, og at forældre til børn med handicap ikke får tilbud til at deltage i kurser, som gør dem bedre til at tage vare på deres børns særlige behov.

Diabetesforeningen fulgte op på dette ved at fremhæve betydningen af at gøre brugerne mere selv-hjulpne via patientuddannelse.

Lise Beha Erichsen - HjerneSagen - betonede hvor vigtig § 18-midlerne er for det frivillige arbejde, og at nogle kommuner ikke uddeler hele det statstilbud de får hertil.

Morten Carlsson - Landsforeningen Autisme - opfordrede ministeren til at få bedre styr på kommuner¬ne, så de fik lært at give bedre vejledning til borgerne og ville undlade at klage for at afprøve grænser.

ADHD-foreningen pegede på, at man ved synet på frivilligt arbejde skal lære at se mere på, hvem har brug for hvem?

Ministeren svarede, at vi jo alle har brug for hinanden, afhængig af tid og livssituation. Vi skal lære at leve med velfærd med forandring, omprioritering, forebyggelse og tidlig indsats. Fejlen i Carina-sagen var jo, at hun var blevet efterladt på kontanthjælp alt for længe. De kommende ressourceforløb skal passe til den enkelte borger og dennes individuelle behov. Pension skal kun gives til dem, som slet ikke har nogen arbejdsevne, som kan udvikles.

Afgrænsningen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder samt kurser til forældre med børn med handicap, lovede ministeren, at hun ville se nærmere på.

DHF fremhævede, at rehabilitering ikke bare er en udgift for det offentlige, men skal ses som en inve-stering i borgernes udviklingspotentiale.

PTU bad ministeren om at minde landets borgmestre om, at loven altid står over budgettet - også i spare tider.

Ministeren kvitterede for de sidstnævnte udtalelser og lovede at tage dem med, når hun nu de næste uger var ude og tale med alle landets borgmestre i de 5 regioner.

Ministeren takkede for et godt møde, og deltagerne klappede anerkendende for en god debat og for lejligheden til at komme til orde.

Rødovre, den 14. november 2012
H. Kallehauge, ref.
/chk

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig til Liv Teilgaard: lite(at)humanrights.dk

Herunder blandt andet:
-    Uddannelsesløft for ledige
-    En særlig ungeindsats
-    Etablering af uddannelsespulje
-    Socialøkonomiske virksomheder
-    Bedre indsats for personer med læse- og skrivevanskeligheder
-    Styrkelse af varslingsindsatsen (finansieres gennem skærpelse af visitation til mentorordning)
-    Målretning af Forebyggelsesfonden
-    Social dumping
-    Flere fleksjob
-    Fleksjobbonus
-    Grønnere kollektiv transport
-    Omsorg for udsatte grupper

Du kan læse hele DH’s notat her.

Først blev ministeren vist rundt på PTU og vi viste bl.a. vores handicapbiler. Derefter deltog hun i et møde, hvor vi havde god tid til at viderebringe vores budskaber, fortælle om vores foreningsarbejde, arbejdet i rehabiliteringscentret og i handicapbiler.

Efter mødet skrev hun selv på Facebook:

”Har lige været på et rigtig spændende besøg hos PTU (landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede). Så blandt andet deres køreskole, hvor de indretter biler, så selv mennesker med svære handicaps, kan få mulighed for selv at køre. Og så vidste jeg i øvrigt ikke at unge med handicap, kan få lov at tage kørekort FØR de bliver 18 år. Det var et rigtigt godt besøg, hvor vi fik talt godt om mange af de handicapdagsordener, der fylder for tiden.”

Oplæring

Du kan bestille tid til oplæring:

• I Rødovre efter den 1. december 2012 hos sekretær Mette Kongsted: tlf. 3673 9052

• I Århus efter den 1. februar 2013 hos sekretær Kirsten Balle: tlf. 8741 5584.

Begge steder kan du rekvirere et brev, der informerer om behandlingen, som du kan tage med til egen læge.

Puljen giver et tilskud på 25 % af projektomkostningerne til forbedringer af tilgængelighed.

Du kan læse mere om puljen her.

Vi mødes i kantinen på PTU i Rødovre kl. 15.30-17.00

Indtil videre er der lagt program for de første to gange:

• Mandag den 12. november: kom og vær med til at opstarte poliocaféerne
• Mandag den 10. december: Vi ser filmen ”Free the mind” - en dokumentarfilm om hvordan tankens kraft kan bruges til at overvinde belastninger.

Programmet for foråret 2013 kommer 1.december 2012.

Alle er velkomne i caféen - tilmelding er ikke nødvendig.

Som supplement til det, der foregår i butikkerne, søger vi frivillige, der vil være med til at skabe opmærksomhed og sprede kampagnens budskab. Dels ved at bemande boderne, dels ved iklædt piskesmældskraver at dele flyers ud på Strøget. Eventen vil foregå over 3-4 timer fra kl. 12 og fremefter.

Samtidig med at du støtter en god sag, kan du benytte chancen for at klare en del af den årlige juleshopping. Som tak for hjælpen giver PTU nemlig et gavekort til Magasin til de frivillige, der deltager ved eventen. Så kan du fortsætte din dag med lidt juleshopping efter uddelingen af flyers.

Er du interesseret i at deltage i eventen som frivillig eller høre mere, kan du skrive til kampagnepraktikant Emilie på evr(at)ptu.dk eller ringe på telefonnummer 36 73 20 44. Skriver du en mail, må du meget gerne angive navn samt et nummer, vi kan kontakte dig på.

Vi håber, at mange vil bakke op kampagnen. Og husk at ægtefælder, kærester og venner også er meget, meget velkomne til at deltage!

Kort om kampagnen

Kampagnen Piskesmæld rammer hårdt! har tre hovedformål:

• At fortælle den brede befolkning om hvor alvorlige de personlige konsekvenser kan være ved at pådrage sig en piskesmældsskade.
• Personliggøre billedet af piskesmældsramte – det kan ske for os alle.
• At gøre den brede befolkning opmærksom på, at PTU er en forening for piskesmældsskadede.

Vi arbejder i øjeblikket på at få pressen til at dække eventen, sådan at kampagnens budskaber kommer bredt ud.

PTU’s Køreskole har i samarbejde med LOBPA, Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance, udviklet et kursus, hvor ovenstående gennemgås, så ejer og chauffører af hjælperbilen får kendskab til de mest basale og vigtige ting omkring den. Se mere om kurset.

Særlige forhold vedr. ”De nye regler”:
Kun 1 sats
Mulighed for merudgiftsdækning
Særlige regler for boligydelse

Du kan læse mere om ”de nye pensionsregler” her.

Som illustreret ovenfor er der mange elementer, der skal gennemtænkes før en beslutning om overgang fra ”gammel pension” til ”ny pension” kan træffes. PTU opfordrer derfor medlemmer på gammel pension til at kontakte deres kommune for dybdegående rådgivning og vejledning om konsekvenserne af en evt. overflytning.

Danske Handicaporganisationer er generelt positivt stemte overfor muligheden for overgang fra gammel pension til ny pension. De påpeger dog også behovet for grundig rådgivning inden afgørelsen træffes og foreslår, at det skal være muligt at gå tilbage til den gamle pensionsordning igen, hvis det viser sig, at man pga. mangelfuld vejledning er overgået til ny pension og er blevet økonomisk dårligere stillet. Der kan læses mere om DH’s bemærkninger til lovkataloget for 2012/2013 her. 


Yderligere information om elementerne i Skattereformen kan læses her. 

Programmet skal give et andet billede af de handicappede og skal medvirke til at danskerne skal få et anderledes forhold til de handicappede.

”Programmet er en god måde at skildre denne del af befolkningen, så man måske får en bedre forståelse og mindre berøringsangst, næste gang man er i stue med en handicappet. Nogle er født med deres handicap, og andre kan blive handicappede pga. ulykker eller sygdomme. Det kan ske for alle, og derfor er det sundt at lave TV-programmer, hvor man forholder sig til det.” Siger Jes Schrøder, redaktør på TV 2.

Programmet bliver sendt på TV 2 om tirsdagen kl. 20:00 – 20:50.

”De burde skamme sig. Det er helt uanstændigt at kommunen tænker sådan. Det er også udtryk for et forkert menneskesyn. Det er jo ikke mennesker, der prøver at filme sig til et straffespark. Det er folk, der har et problem og et stort behov for personlig bistand, og så skal de da selvfølgelig have det behov dækket”

Læs artiklen her og hør nyhedsindslaget her.

Krav om tilgængelighed

DH har læst de bemærkninger, der findes i rapporten om praksisudvikling vedrørende tilgængelighed og kan desværre nikke genkendende til det billede, der tegnes af manglerne med hensyn til tilgængelighed til almen lægepraksis.
DH anerkender, at problemerne er gjort mere synlige, og at der også i stigende grad er fokus på hvad, man kan gøre for at forbedre tilgængeligheden.
Det er således både godt og meget vigtigt, at man ikke godkender nogen ny lægepraksis eller en flytning til nye lokaler uden at stille krav om tilgængelighed.
Tilgængelighed omfatter ifølge FN’s Handicapkonvention tilgængelighed for alle mennesker med funktionsnedsættelse, jfr. art. 9 smh. m. art. 1.
Det betyder i praksis navnlig, at adgangsforhold og anvendelse af lokalerne skal være egnede for patienter, der er
-    Bevægelseshæmmede (de fysiske rammer).
-    Hørehandicappede (kommunikation, teleslynge og tegnsprogstolk).
-    Synshandicappede (information pr. lyd og ikke som skreven tekst).
De mest indgribende og dermed også mest kostbare tilgængelighedskrav stilles af hensyn til bevægelseshæmmede (kørestols-, rollator- og stokkebrugere), som navnlig har behov for:
-    Niveaufri adgang (ingen trin eller trapper hverken ude eller inde, medmindre der er trappelift eller elevator fra jordniveau til lægens hoveddør).
-    Handicaptoilet (se Dansk Standard 3028 s. 49 )
-    Brede døre (mindst  9D fri åbning 0,77 m, jfr. Dansk Standard 3028 s. 100).
-    Handicapparkeringsplads (Dansk Standard 3028 s. 27 ff.).
Henvisninger til bygningslovgivning og BR 10 (Bygningsreglementet) er ikke præcise nok til at sikre korrekt anvendelse og udformning.

Hurtige forbedringer

Eksisterende lægepraksis bør for at være sikre på, at lokalerne og adgangs-forholdene er i orden lade sig registrere af organisationen God Adgang.
Det er der bl.a. mange sundhedsklinikker, der er blevet og er ved at blive, bl.a. fysioterapeutklinikker.
En forbedring af adgangsforholdene er særdeles tiltrængt i hele Hovedstads-regionen navnlig i København midt og syd, men gennemsnittet for tilgænge-lighed ligger generelt meget lavt – 16% af alle lægepraksis er tilgængelige.
Selvregistrering og anbefaling af, at lægerne selv gør en stærkere indsats er langt fra tilstrækkelig til at skabe forbedringer.
Der bør indføres tidsterminer for forbedringer og afskrivninger, som nedsætter goodwill, hvis forbedringer ikke indføres.
Der bør også indføres positive incitamenter for at etablere bedre tilgænge-lighed, f.eks.” straks afskrivning” på investeringer i tilgængelighedsforan-staltninger samt visse tilskud hertil fra regionen.
De positive virkemidler bør kun være gældende i en kortere periode på f.eks. 5 – 7 år for at sætte pres på en acceleration på dette område.

Kendt problematik

Uden foranstaltninger af den art vil manglende tilgængelighed ved afståelse af lægepraksis blive nedarvet uændret i generation efter generation, og det kan og bør hverken lægestanden, regionen eller mennesker med handicap leve med.
Problematikken har været kendt, beskrevet og beklaget i de sidste godt 40 år, uden at der er sket væsentlige forbedringer. Nu bør der vedtages planer, som i hvert fald på lidt længere sigt vil vise betydeligt forbedret tilgængelighed på dette område ganske, som det er tilfældet på alle andre samfundsområder i disse år.

H. Kallehauge, formand for PTU.

Dette betyder at kommunen skal tilbyde de unge med et fysisk eller psykisk handicap, 15 timer om måneden med en ledsager. De 15 timer kan f.eks. bruges på fritidsaktiviteter, biografture eller at være sammen med vennerne. Ledsagerordningen giver mulighed for, at personen selv kan deltage i aktiviteter, uden at skulle være afhængig af forældre og søskende.

Læs mere om ledsagerordningen til børn og unge her.

Derfor sætter vi nu i gang i en anonym patienttilfredshedsundersøgelse.
Hvis du har været patient hos os indenfor de sidste 6 uger, og vi har din e-mail adresse, så er der en mail på vej til dig med et elektronisk spørgeskema.

Vi har brug at høre din mening, så skynd dig hjem og tjek din indbakke.

Har du ikke modtaget en mail? eller har du spørgsmål til skemaet?

Kontakt endelig udviklingskonsulent
Annabella Younés på ayo(at)ptu.dk.

Indlægget er skrevet af PTU's formand Holger Kallehauge, Knud Kristensen, formand, Landsforeningen SIND, Lene Witte, direktør, Gigtforeningen, Lise Beha Erichsen, direktør, Hjerne-Sagen og Stig Langvad, formand, Danske Handicaporganisationer

Læs hele debatindlægget her.

Holger Kallehauge, formand for PTU, frygter afspecialisering:
”hvis du har mistet et ben, knust en hofte eller fået en skade på hjernen, har du brug for eksperter. Vi er ved at tabe den specialisering, der er så vigtig for mindretalsgrupper”.

Du kan læse hele artiklen i Politiken her.

Messen byder på mange interessante virksomheder, gæster og deltagere, som både kan vise og fortælle om nye teknologiske hjælpemidler. Du kan bl.a. se den nyeste spiserobot, biler, boliger, kørestole, træningsredskaber og IT.

Dørene åbnes til Arena Nord lørdag den 13. oktober kl. 12:00, og alle er velkomne. Der er gratis entré.

Du kan læse mere om arrangementet her

Ledsagekortet er til personer med handicap, der har behov for en ledsager for at kunne færdes i det offentlige rum.

Kortet udstedes af DH’s brugerservice, det koster 200 kr. og skal fornyes hvert 3. år.

For yderlige informationer og ansøgningsskema klik her

Idéen bag arrangementet er at prøve forskellige idrætsgrene af og få hjælp til, hvordan man kan komme i gang med at dyrke idræt i sit lokalområde.

Det er gratis at deltage og du kan tilmelde dig online her.

For at få yderlige information om arrangementet, kan du besøge Dansk Handicap Idræts-Forbunds hjemmeside her.

”Det der skulle have været et fleksibelt og meget anvendeligt gode for nogle mennesker, bliver i stedet misbrugt for at slippe for betaling og endnu værre benytte en p-plads, som er tiltænkt en handicappet person.”

P-vagter kan via en håndterminal lave opslag i en liste fra De Danske Handicaporganisationer (DH). Hos Center for Parkering i København håber man, at denne nye teknologi vil lede til færre snyderier med handicapkort til bilen.

I august 2012 arrangerede Gigtforeningen et debatmøde med politikere fra Folketinget og Region Sjælland. I forbindelse med debatmødet producerede Gigtforeningen en kort film om varmtvandstræning. I filmen optræder tre kvinder, der har hhv. sclerose, parkinson og slidgigt. Læs mere om træning i varmtvandsbassin og se filmen her

TV2 Lorry kom også forbi og optog et lille tv-indslag, der blev vist samme aften. Fik du ikke set indslaget, kan du se det ved at trykke på dette link. Lorry indslag

Læs mere under vores rådgivningstilbud her

Hvad gør du ved forsinkelse?
For at udbrede kendskabet til, hvad man skal gøre i tilfælde af forsinkelse har Movia som noget nyt valgt at lave små plastikkort i kreditkort-størrelse til kunderne i handicapordningen med information om hvor og hvornår, der skal ringes i forbindelse med bestilling af kørsel og ved forsinkelser. Kortet kan du få ved at henvende dig til Movia.
Hos de andre trafikselskaber i Danmark kan du finde informationen om hvor og hvordan du kan ringe, hvis vognen udebliver på deres hjemmeside eller i nedenstående oversigt. 

Movia
Kontakt driftsvagt (24 timer i døgnet). 

Tlf. 70 26 27 27 

Fynbus
Kontakt bestillings-central (07.00-23.00). 

Tlf. 63 11 22 55 

Sydtrafik
Kontakt Sydtrafik (24 timer i døgnet)

Tlf. 76 608 608 

Midttrafik
Kontakt Midttrafik (08.00-23.00). 

Tlf. 87 40 83 00 

Nordjyllands Trafikselskab
Kontakt NT (07.00-23.00).

Tlf. 98 10 15 55  

BAT (Bornholm)
Kontakt driftsvagt (Falck) (24 timer i døgnet)

Tlf. 56 95 91 91

Du kan købe bogen i PTU's netbutik

Hen over sommeren afholdes der en lang række kulturelle og sportslige arrangementer i København, men det er ikke alle aktiviteter, der er lige lette at deltage i for mennesker med et bevægelseshandicap. Derfor inviterer Social Innovation nu til en aktiv og social feriedag for mennesker med bevægelseshandicap og deres venner og familie.

Alle som tidligere har gjort brug af 24 – timers vagter – fast eller i visse situationer, f.eks. på rejser eller ved weekendophold – skal nu opgive denne praksis.

Det betyder, at respiratorbrugere med BPA-ordning mister en frihed og fleksibilitet i deres tilværelse, som for mange vil gøre deres tilværelse besværlig og betyde forringet livskvalitet.

Det perfekte sommerspil

Med rekvisitter til beachminton (ketcher, bolde og streger) kan du nu spille badminton på stranden, på campingpladsen eller på græsset hjemme i haven. Beachminton rykker altså traditionel badminton udenfor. De unge ildsjæle Jacob Stensdal og Kristian Sørensen, drager netop nu landet rundt, sponsoreret af Energiselskabet OK, for at gøre beachminton til fast inventar i den danske sommer. ”Vinden tager alt for nemt fjerbolden, hvis man prøver at spille badminton udendørs. Men i beachminton er bolden lavet af plastik, som er tungere, og derfor flyver den bedre i vinden. Spillet kræver heller ikke et net, men to firkantede felter, som nemt kan spændes ud på stranden eller en græsplæne og er derfor perfekt som sommerspil,” fortæller Jacob Stensdal. 

Beachminton er for alle 

Beachminton adskiller sig altså fra badminton på en række punkter, der gør det nemmere for kørestolsbrugere at være med. I Hadsten mødte folkene bag 10-årige Mathilde, der sidder i kørestol, og netop det at bolden er lavet af plastic, og at der ikke er noget net, var en stor fordel for Mathilde. "Det sjoveste ved spillet var, at jeg kunne ramme bolden. Min mor spiller badminton, og der går det så hurtigt, at jeg ikke når bolden. Men det kunne jeg her," siger Mathilde.

Har du lyst til at prøve beachminton, så har du muligheden, når ”DGI Beachminton on Tour” kommer forbi her:

3. august, Tversted Strand, kl. 14 - 18
3. august, Natmarked i Bindslev, kl. 18 – 21
19. august, Randers Olympiske Park, kl. 11 - 15
25. august, Støvring Byfest, kl. 10 - 14
28. august, Aalborg i Rødt, kl. 16.30 – 21.30
8. september, Aarhus Festuge - DGI Parkgames, kl. 12 - 18
9. september, DGI Karlsgårde, hele dagen

14. september, DK's største fredagsbar & Idrætsdag, kl. 15 - 20

Derfor er her en lille orientering til folkepensionister og førtidspensionister. I visse tilfælde skal kommunen nemlig orienteres om rejsen (før og efter) - alt afhængig af rejsens længe og destination.

Overordnet set gælder det dog, at kortere ferierejser ikke påvirker pensionen og ikke skal meddeles til kommunen. Men du kan for en god ordens skyld læse mere om reglerne og om, hvornår du har oplysningspligt til kommunen her.

God sommer og god rejse.

Psykologiske telefonrådgivning
Lukket i juli måned. Fra mandag den 6. august kan du igen få rådgivning, støtte og vejledning.

Medlem til medlem telefon
Lukket i juli måned. Fra onsdag den 1. august kan du igen få en snak med et andet medlem.

Privatøkonomisk vejledning
Lukket i uge 31 og 32 (fra den 30. juli - 10. august). Fra mandag den 13. august kan du igen få vejledning i privatøkonomiske forhold. 

Lægerådgivning
Lukket i juli måned. Fra torsdag den 9. august kan du igen få fat i PTU's læge.

Juridisk vejledning
Lukket i juli måned. Fra tirsdag den 7. august kan du igen få juridisk vejledning.

Socialrådgivning
Åbent hele sommeren.

Rådgivning om hjælpemidler og boligindretning
Lukket i juli måned. Fra onsdag den 1. august kan du igen ringe til fysio- og ergoterapeuterne.

Rådgivning om bilindretning og -valg
Åbent hele sommeren.

Se videoindslag

Se artiklen 'Lamme rotter lærer at gå i Schweiz'

De fleste bilister husker at spænde sikkerhedsselen, men de glemmer nakkestøtten. Otte ud af ti bilister kører rundt med en nakkestøtte, der er indstillet forkert, viser den seneste undersøgelse. Når nakkestøtten sidder forkert, risikerer både føreren og passagererne at få piskesmældsskader, der forringer livskvaliteten og kan medføre vedvarende smerter resten af livet.

Det vil kampagnen ”Red nakken – støt hovedet” forsøge at rette op på. På sommerens første store ferierejsedag fik tusindvis af ferierejsende bilister nemlig hjælp til selvhjælp af frivillige fra PTU. Det skete, da den første landsdækkende nakkestøttekampagne i Danmark blev skudt i gang. 

Nakkestøtten er en hovedstøtte

På tankstationer ved Aarhus, Aalborg, Vojens, Sorø og ved færgelejet i Rødby fik bilisterne indstillet deres nakkestøtter korrekt. De fik samtidig stukket en folder i hånden, som viser, hvor let det er at forebygge piskesmældsskader. De fleste indstiller den såkaldte nakkestøtte alt for lavt, så den ikke støtter hovedet. I kampagnen bruges derfor navnet hovedstøtte. 

Medieomtale

Dagen forløb særdeles godt. PTU blev taget godt i mod af de rejsende, og på trods af skybrud og uvejr, der tiltrak mediernes interesse, var der også stor interesse i lokale netmedier, aviser, radio og tv. Her et par smagsprøver:

• TV2 NORD: 19.30-nyheder, 0 og 5:12 minutter henne.
• TV2 ØST: 19.30-nyheder, 8:46 minutter henne.
• DR1 TV-AVISEN: 18:30, 28:34 minutter henne.

Læs mere om kampagnen på www.rednakken.dk.

Nye tiltag betyder, at du nu kan gøre krav på en erstatningsferie, hvis du har været syg i mere end 5 dage af din ferie. Hvor man før kun kunne få erstatning for sygdom som indtræffer før feriens påbegyndelse, gælder erstatningskravet nu også for sygdom der indtræffer efter feriens påbegyndelse. Der gælder dog 4 hovedpunkter som skal tages i betragtning før du kan få dine feriedage tilbagebetalt.

• Har du optjent fuld ferie - det vil sige 25 dage - så har du nu ret til erstatningsferie efter sammenlagt fem sygedage i din ferie inden for ferieåret. De fem første dage tæller altså ikke med, og bliver betragtet som karensdage.
• Har du optjent mindre end 25 dages ferie, så har du ret til erstatningsferie efter et forholdsvist færre antal sygedage
• Du skal straks sygemelde dig hos din arbejdsgiver og indhente erklæring fra læge, som kan dokumentere sygdommen. Denne regel gælder også selvom du holder ferie i udlandet.
• Bliver du syg inden ferien, gælder de gamle regler - og du har dermed fortsat ret til erstatningsferie for alle sygedage

Du kan læse mere uddybende om dette tiltag på ADVODANs hjemmeside.

Dronningen og prinsen modtog sammen med hele den kongelige familie det frivillige Danmark på Fredensborg tirsdag d.19. juni om eftermiddagen i smukt dansk sommervejr med masser af sol og en let brise. Vejret havde gjort sig lige så meget umage som hoffet for at skabe de fineste rammer om dronningens haveselskab. Det strømmede til med sommerfestklædte gæster, i alt ca. 800, som samlede sig i haven på Fredensborg foran Orangeriet rundt om en stensat spejldam overdækket med et gigantisk telt, der var åbent i siderne, så brisen lod sig mærke.

Der blev serveret agurkesandwich, laksesnitter, blinis med stenbiderrogn og nogle umådeligt lækre kager samt røde og hvide vine og rabarbersaft. Livgarden spillede af al kraft, men druknede næsten i gæsternes muntre snak. Selskabet var meget mere lystigt end højtideligt og ikke det mindste stift.  

Hvem var med?

Der var repræsentanter med fra hele det frivillige Danmark, fra spejderkorps og natteravne til Frelsens Hær og idrætsforeninger, hjemmeværn og handicaporganisationer med mange flere. Inga Bredgaard fra Esbjerg, Ole Lærke fra Bornholm og Holger Kallehauge repræsenterede DH og PTU. DH’s forretningsudvalg med Stig Langvad i spidsen deltog, og det gjorde en række ledere fra Gigtforeningen, Scleroseforeningen, Diabetesforeningen, Dansk Handicapforbund og Dansk Handicapidrætsforbund. Der var mange gode venner og kolleger at tale med fra handicapverdenen, men også fra alle andre frivillige grupper.

Haveselskabet var en morsom begivenhed og en meget smuk anerkendelse fra dronningens side af det store arbejde, de frivillige udfører. Anerkendelsen blev tydeligvis påskønnet af alle deltagerne.  

Udvalget har bedt social- og integrationsministeren om at redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage, for at sikre at kommunerne lever op til reglerne og altid foretager en konkret og individuel vurdering i forbindelse med udskiftning af hjælpemidler efter servicelovens § 112, med henvisning til at flere kommuner ikke lever op til reglerne.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne-Mette Winther Christiansen (V).  

Få mere information

Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser, som går efter først til mølle-princippet. Tilmelding til samrådet er nødvendig. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

Samrådet bliver transmitteret på ft.dk og vises desuden på Folketingets tv-kanal.

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske med tv-kameraer på stativ, uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

Tv-optagelsen kan afspilles fra Folketingets hjemmeside under menupunktet "TV fra Folketinget": tv-optagelse Lydoptagelse af det åbne samråd kan afspilles fra Socialudvalgets hjemmeside under menupunktet "Lyd fra åbne samråd": lydoptagelse senest kl. 13.00 dagen efter samrådet. 

Tilmelding

Tilmeldingen foregår ved at kontakte Udvalgsassistent Nanna Grothe på tlf: 3337 5539 eller på e-mail sou(at)ft.dk, hvor emnefeltet skal udfyldes med "Tilmelding til samråd i Socialudvalget".

Hvis du søger yderligere oplysninger kan du kontakte Udvalgssekretær Ketty Gammelgaard på tlf: 3337 5562 eller på email Ketty.Gammelgaard(at)ft.dk

I princippet og i et vidt omfang er det da heldigvis også sådan i praksis, hvis man ellers rejser med de rigtige og bedste luftfartselskaber, men langt fra altid og desværre ofte ikke når det drejer sig om lavprisluftfartselskaberne.

EU’s passagerrettigheder gælder for alle luftfartselskaber i Europa, men de bliver ikke altid overholdt i praksis. For mindre end en uge siden hørte jeg fra et af PTU’s medlemmer, som er en ung, selvhjulpen kørestolsbruger, at et lavprisselskab afviste at flyve med ham, hvis han ikke havde en ledsager med. Han skulle til London. Han blev i strid med reglerne afvist som passager. Han fik pengene tilbage og måtte rejse med et andet selskab. Jeg har selvsagt rådet ham til at klage.

Der er derfor god grund til at informere om de seneste retningslinjer udsendt af EU i juni 2012. Reglerne omfatter alle flyrejser, der starter eller slutter i en EU-lufthavn.

Forhåndsanmeldelse

Den rejsende skal på forhånd og senest 48 timer før planlagte afrejsetidspunkt give luftfartselskabet besked om deres særlige behov, for at de til gengæld kan yde den nødvendige bistand.  

Uberettigede afslag

Der har været meldinger om afslag, inkonsekvente krav om lægeerklæring og krav om ledsager.

• Lægeerklæring: Der skal som hovedregel ikke forelægges lægeerklæring, hvis den rejsendes tilstand er stabil, f.eks. blinde eller personer i kørestol.
• Ledsager: Hvis den rejsende er selvhjulpen, må der ikke stilles krav om en ledsager.    

Problemer med mobilitetsudstyr og medicinsk udstyr

Mobilitetsudstyr - Handicappede og bevægelseshæmmede har ret til at få transporteret 2 stk. mobilitetshjælpemidler gratis. Luftfartselskabet skal underrettes, hvis den rejsende benytter elektrisk kørestol såvel som rejser med førerhund. Luftfartselskabets skal lade anerkendte førerhunde rejse med i passagerkabinen, hvis hunden er anmeldt på forhånd. Medicinsk udstyr – Har den rejsende behov for ilt om bord i flyet, skal dette anmeldes på forhånd. Det er op til luftfartselskabet, om passageren selv skal medbringe sit eget iltudstyr eller om luftfartselskabet stiller det til rådighed.  

Sammenfatning

Vi har ret til at rejse med fly. Det skal være nemt og praktisk. Luftfartselskaberne skal overholde reglerne. Gør de ikke det, vil vi opfordre dig til at klage over det. PTU hører gerne herom og er også villig til at bistå med at få fejlene rettet. Når reglerne om vores rettigheder ikke overholdes, er der tale om diskrimination, og det skal vi ikke finde os i.

Du kan læse nærmere om dine flyrettigheder på Europa-Kommissionens hjemmeside her

Af H. Kallehauge  

Vi håber at i er enige og vil sprede rygtet om denne uretfærdighed, så vi kan få ændret disse afgørelser før de træder i kraft.

Udstillingen giver deltagerne informativ indsigt i hvordan de fem store epidemier polio, AIDS, kopper, tuberkulose og pest hver især har sat deres præg på Danmark. Udstillingen byder blandt andet på personlige historier fra Inger Stoltze og Niels Fransen, som begge blev ramt af polio under epidemien i 50'erne. Kunstneren Ole Lindqvist står bag hovedværket "smittevæggen", som giver et indblik i hvordan det danske samfund reagerede på polio epidemien, og hvordan det offentlige rum blev transformeret af frygten for smitte.

Du kan læse mere i den officielle invitation her.

P1 sendte i forgårs (29. maj 2012) et indslag om polio, som stadig florerer i Pakistan, Afghanistan og det nordlige Nigeria. En af hovedårsagerne til at disse lande stadigt ikke har udryddet sygdommen totalt er i følge Paul Birch Eriksen at der er en mistro til de vestlige lande og deres intentioner. Det er et spændende indslag som bestemt er 7 minutter værd.

Hør radioindslaget her

En borgergruppe der kalder sig Folkets Parlament har taget initiativ til at afholde en større demonstration/folkeforsamling for ’et mere solidarisk Danmark’. Fleksjobreformen er et af de primære emner, der protesteres over og særligt det forhold, at man ikke lytter til borgerne, når man gennemfører reformer.

Demonstrationen finder sted den 4. juni kl.14-17 på Rådhuspladsen i København.

”Folkets parlament har som eneste formål at stå for koordineringen af en folkeforsamling med krav om ligebehandling og inklusion af alle borgere i den politiske proces via dialog. Uanset om man er ledig, på kontanthjælp, på sygedagpenge, er førtidspensionist eller fleksjobber… er man borger med de samme rettigheder i Danmark.”

Læs meget mere om demonstrationen og om facebookgruppen Folkeforsamling her.

På hver af disse to workshops vil der blive tilbudt en fire forskellige workshops, som hver især fokuserer på forskellige aspekter af jobsøgningsprocessen. De vil alle på hver sin måde hjælpe dig til at stå stærkere i konkurrencen om fremtidige job. Det er helt op til dig om du vil deltage i dem alle, eller blot udvælge dem du finder mest interessante. Det er desuden helt gratis at deltage i de to workshops.

Jobsøgningsworkshop 1

Dato: 30. maj 2012, kl. 08:45-13:00

Sted: Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby

Tilmeldingsfrist: 25. maj kl. 12:00

Jobsøgningsworkshop 2

Dato: 14. juni 2012, kl. 08:45-14:00

Sted: Scandic Hotel, Kettevej 4, 2650 Hvidovre

Tilmeldingsfrist: 8. juni kl 08:00

Tilmelding

Tilmeldingen foregår via email, hvor du skal skrive en email til hotline(at)handicap.dk, hvor din email indeholder følgende oplysninger:

• Om du deltager i workshoppen i Valby eller Hvidovre
• Om du har særlige behov (f.eks. om du medbringer ledsager, har allergier, er kørestolsbruger m.v.)

Jobsøgningsworkshoppens indhold

Som nævnt så er workshoppen opdelt i fire forskellige workshops med forskelligt fokus. Her kan du læse om de forskellige individuelle workshops:

Yderligere information

Hvis du har nogle spørgsmål eller vil have mere information, så kan du kontakte Maja Roesen på e-mailen maja(at)handicap.dk eller via telefon på 36 35 96 52.

Hvis du kunne tænke dig at komme ud i Danmarks naturskønne omgivelser, har PTU ednu ledige feriehuse på både Langeland, Bornholm og i Thy. Alle huse er handicapvenlige med forskellige hjælpemidler til rådighed. Du kan læse mere og se 360 graders billeder ved at klikke på nedenstående links.

Ledige uger:

Langeland A-hus: uge 21
Langeland B-hus: uge 20 og 28

Bornholm Nord: uge 27
Bornholm Syd: uge 23

Thy A-hus: uge 23 og 24
Thy B-hus: uge 23 og 24

Yderligere information og bookning

Du kan få praktiske oplysninger vedrørende bookning og lejemål ved at følge dette link. Hvis du har spørgsmål, kan du også kontakte PTU direkte via telefon på 36 73 90 00.