Center for hjerneskade

Vil du være med til at belyse de sociale virkninger ved hjerneskade?

Center for hjerneskade søger deltagere til et studie i hvordan en erhvervet hjerneskade påvirker den enkeltes informationsbearbejdning og sociale evner

Center for hjerneskade søger personer med erhvervede frontale eller højresidige hjerneskader til et studie, der skal belyse sammenhængen mellem problemer med informationsbearbejdning og en forandret evne til at indgå i sociale sammenhænge, som et resultat af hjerneskade.


Formålet

Formålet med studiet er at få afprøvet en række nye testmetoder baseret på spørgeskemaer samt neuropsykologiske og socialkognitive tests. De nye testmetoder kan føre til en hurtigere og grundigere udredning, så personer med erhvervet hjerneskade hurtigere kan påbegynde genoptræning af sociale evner.

Testene vil som udgangspunkt finde sted på Center for Hjerneskade på Amager, med mindre andet aftales, og vil tage i omegnen af 3 timer.

Hvem kan deltage?

For at kunne deltage i studiet, er det nødvendigt at du:

  • er over 18 år
  • har en erhvervet hjerneskade, enten lokaliseret frontalt og/eller i højre hemisfære, som følge af enten tumor, apopleksi eller ulykke
  • læser, forstår og kan gøre dig forståeligt på dansk

Som testperson er det vigtigt, at du ikke har større hjerneskader andre steder end ovennævnte områder, ikke har sproglige vanskeligheder eller er ord- eller farveblind.

Alle henvendelser er af interesse, og al deltagelse er frivillig og uden vederlag. Deltagere kan til enhver tid trække deres tilsagn om deltagelse tilbage.

Resultatet

Alle der deltager i undersøgelsen kan, efter aftale, få fremsendt resumeer af undersøgelsens resultater samt kopier af artikler der baseret på undersøgelsen.

På forhånd tak for hjælpen.

For yderligere information, kontakt:

Klaus Nielsen
Ph.d.-studerende ved Center for Hjerneskade/Københavns Universitet
tlf.: 35 32 80 20
e-mail: klaus.nielsen(at)cfh.ku.dk

 

 

3.000

Danskere har en rygmarvsskade

77

Af PTU’s medlemmer tilhører en etnisk minoritet

65-75

Personer får en traumatisk rygmarvsskade hvert år i Danmark.

PTU - LIVET EFTER ULYKKEN | Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede

Fjeldhammervej 8 | 2610 Rødovre | 36 73 90 00 | ptu(at)ptu.dk