Godt at vide om influenza

Skal vi være bekymrede for influenza A? Og kan vi overhovedet minimere risikoen for at blive smittet?

Af Lise Kay, overlæge i PTU

Virus

Influenza fremkaldes af bestemt virusfamilie. Nye typer i familien opstår ved at virus muterer, og derved får ændringer i deres overflade proteiner, som er de proteiner, menneskekroppen laver antistoffer imod. De forskellige typer af virus kan være forskellige i deres evne til at fremkalde sygdom (virulens).

Sygdomsforløb

Når virus kommer ind i kroppen angriber den primært slimhinderne i de øvre luftveje og giver anledning til snue og hoste. Den formerer sig og går videre over i blodet, hvorved man får de karakteristiske influenza symptomer: almen utilpashed, høj feber, muskelømhed, hovedpine og lysskyhed. Efter nogle dage til en uge vil kroppen under normale forhold have bekæmpet virus og man bliver rask. Personer der i forvejen enten har et svækket immunsystem (sukkersyge, HIV eller er i kemoterapi)  eller er alvorligt hjerte/lunge, kan have sværere ved at bekæmpe virus angrebet. Angrebet kan hos disse personer også medføre følgesygdomme (f eks lungebetændelse) eller give forværring i deres bestående sygdom.

Smitsomhed

Virus smitter via minimale dråber, der kommer ud ved host og nys, og som så enten kan gå direkte over til den næste persons indånding, eller kan gå indirekte videre via fysisk kontakt med hænder eller genstande, der rammes.

Om personer, der kommer i kontakt med virus, rent faktisk bliver klinisk syge, afhænger blandt andet af den mængde af virus, som personen bliver udsat for (mindre mængder kan kroppen nemmere nedkæmpe inden den giver anledning til symptomer), personens immunforsvar og virus evne til at fremkalde sygdom (virulens).

Immunitet

Under et angreb med virus udvikler kroppen evne til at danne antistoffer mod den konkrete virus, således at næste gang personen møder virus, bliver den bekæmpet hurtigt uden at give anledning til symptomer. Kroppens antistoffer dannes mod de typespecifikke proteiner på virus overflade. Det betyder dels, at der skal dannes antistoffer mod hver enkelt type, som virus muterer til, men også at eksisterende antistoffer delvis kan bekæmpe virus, hvis ændringerne i overflade proteinerne ikke er for store.

Vaccination

Ved injektion af meget små mængder død virus kan man få kroppen til at danne antistoffer mod den injicerede virus. Vaccinationen fremkalder ikke med sikkerhed fuld immunitet, dvs der stadig en lille risiko for at få influenza, men det vil i givet fald blive i en mild udgave. Herudover vil vaccinationen i sig selv kunne give influenza-agtige symptomer.

Specielt om influenza A

At influenza A har fået en sådan opmærksomhed, som den har aktuelt, skyldes mere ”spin” i pressen end realiteter. Influenza A er ikke mere farlig end de typer af influenza, der har huseret i de sidste mange år. Som beskrevet ovenfor så er de grupper, der er i særlig risiko for at få alvorlig sygdom, personer med sukkersyge, alvorlige hjerte/lungesygdomme, og dårligt immunforsvar (HIV, kemoterapi). Grupper, der er i særlig risiko for at få influenza A, er dels personer, der færdes i miljøer, hvor man kommer i tæt kontakt med mange mennesker, dels personer, der ikke tidligere har haft en influenza af lignende type. For influenza A betyder det sidste, at det er de unge, der hyppigst vil blive syge, mens de fleste voksne tidligere har haft en influenzatype, der ligner influenza A, og dermed antistoffer, der delvis kan bekæmpe virus. Det betyder således, at selvom yngre er i større risiko for at få influenza A, så har de ikke en forøget risiko for at få et alvorligt forløb af sygdomme.

Hvordan forebygger man?

Det er ikke realistisk at tro at man helt kan undgå at komme i kontakt med virus, det ville kræve at man levede totalt isoleret fra omverdenen. Kunsten for raske personer er kun at komme i kontakt med en mindre mængde virus, det vil ikke fremkalde sygdom, men derimod give en ”naturlig vaccination”. Kun i forbindelse med personer, der har svært ved at bekæmpe virus (sukkersyge, hjerte/lunge syge, HIV og kemoterapi) bør der iagttages særlige forholdsregler. Sundhedsstyrelsensanbefalinger er derfor:

For alle gælder:

1. Vask hænder ofte, specielt hvis du har haft hænderne oppe i forbindelse med nyst/host, eller hvis du har været i kontakt med en der er syg.
2. Nys i ærmet i stedet for hænder
3. Bliv hjemme hvis du har influenza symptomer

Da influenza A, som anført kun kan blive alvorligt for personer, der lider af sukkersyge, hjerte/lungesygdom, HIV eller er i kemoterapi, anbefaler sundhedsstyrelsen kun vaccination af disse personer og deres tætteste pårørende.