Kvalitetssikring

PTU’ RehabiliteringsCenter skal akkrediteres i 2012

Med akkreditering forstås en procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver. Ved akkreditering arbejdes systematisk efter retningslinjer, og kvaliteten måles løbende. Denne måling anvendes som grundlag for stadig udvikling af kvaliteten.

Akkrediteringen er obligatorisk og vil efterhånden omfatte alle sundhedsinstitutioner, kommuner, praktiserende læger og leverandører, der leverer offentligt finansierede ydelser. Derfor skal PTU’s RehabiliteringsCenter i efteråret 2012 akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Den Danske Kvalitetsmodel blev indført i sygehussektoren i 2009. I praksis betyder det, at samtlige sygehuse i Danmark skal have gennemgået en akkrediteringsproces i 2012.

PTU startede processen officielt i august 2009. Pga. den omfattende ombygning blev den planlagte interne og eksterne bedømmelse i 2011 udskudt til 2012.
Ved akkrediteringen vil et hold af særligt kvalificerede sundhedsmedabejdere fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) besøge PTU både i Rødovre og i Risskov i nogle dage. De vil gennemgå vores politikker, retningslinjer og instrukser og undersøge, hvordan vi arbejder med at vedligeholde en høj kvalitet i behandling og patientsikkerhed.

Akkreditering sker for at sikre, at både kvalitet, behandling, patientsikkerhed og dokumentation fungerer optimalt. Den eksterne bedømmelse samt akkrediteringsgrad vil blive offentliggjort og vil efterfølgende være tilgængelig på hjemmesiden www.ikas.dk

Når et sygehus opnår akkreditering i forhold til DDKM, betyder det, at institutionen lever op til det nationale niveau for kvalitet på de områder, der er omfattet af DDKM.

Læs mere om akkreditering efter den Danske Kvalitetsmodel på www.IKASdk 

 
// JURISTEN

Der er næsten gået 30 år, er forældelses.. læs mere

// JURISTEN

Kan jeg søge godtgørelse for svie og sme.. læs mere

 

150

Af dem, der bruger PTU’s rehabiliteringscenter, tilhører en etnisk minoritet

92 %

Af PTU’s medlemmer læser medlemsbladet Livtag

65-75

Personer får en traumatisk rygmarvsskade hvert år i Danmark.

PTU - LIVET EFTER ULYKKEN | Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede

Fjeldhammervej 8 | 2610 Rødovre | 36 73 90 00 | ptu(at)ptu.dk