Følger af rygmarvsskade

Mange rygmarvsskadede oplever ufrivillige muskelsammentrækninger, såkaldt spasticitet, i varierende grad. Stress og kulde er nogle af de faktorer, der kan øge spasticiteten i dine muskler, mens varme, aktive/passive øvelser og vægtbelastning kan nedsætte den. Spasticitet kan behandles medicinsk med eksempelvis baklofen eller lignende præparater. Alternativt kan botoxinjektioner anvendes til blandt andet at nedsætte spasmer i blæren, som kan være årsag til inkontinens.

Mange rygmarvsskadede oplever smerter. Smerterne kan skyldes overbelastning af dine muskler og led, men mange oplever også neurogene smerter i den del af kroppen, der er lammet. Smerterne kan behandles medicinsk og/eller gennem forskellige fysioterapeutiske metoder samt ved psykologisk smertehåndtering.

En rygmarvsskade kan give problemer i forhold til din blære- og tarmfunktion. Det kan derfor blive nødvendigt at anvende kateter for at tømme blæren og hjælpemidler eller medicin i forbindelse med tarmtømning.

Når du har en rygmarvsskade, har du øget risiko for at udvikle tryksår på grund af din nedsatte følesans. Tryksår er sår på huden og det underliggende væv, som skyldes, at du har siddet eller ligget i samme stilling i for lang tid. Der er flere forhold, som kan fremme udviklingen af tryksår. Det kan være, hvis din hud er fugtig, hvis du glider frem i din kørestol, eller der er træk på huden, eksempelvis hvis du sidder i din seng med hovedgærdet slået op. Røde mærker på huden er tegn på begyndende tryksår.

Daglig kontrol af huden med et spejl eller af dine hjælpere kan forhindre, at begyndende trykmærker udvikler sig til egentlige sår. Sår forebygges yderligere ved trykaflastning i løbet af dagen f.eks. ved at ændre din siddestilling eller bruge trykaflastende puder/madrasser. Det er vigtigt at undgå at få tryksår, da det kan være meget svært at få helet og vil give dig større risiko for tryksår senere. PTU råder over apparatur, der kan analysere, hvordan du sidder og kan ud fra analysen rådgive om, hvordan tryksår bedst kan forebygges hos dig.

Dit sexliv kan blive påvirket på forskellige måder som følge af en rygmarvsskade. Den manglende følsomhed under skadesniveauet kan påvirke evnen til at få orgasme og for mændenes vedkommende også evnen til at få rejsning og udløsning. På trods af dette er det muligt at få et tilfredsstillende sexliv, og både mænd og kvinder har gode muligheder for at blive biologiske forældre. Har du spørgsmål omkring seksualitet eller fertilitet, henvises til Sexologisk Klinik eller til Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet.

En rygmarvsskade kan påvirke dit blodtryk. Generelt bliver det normale blodtryk lavere hos tetraplegikere og paraplegikere med en høj skade – ca. 100/60. Personer med sådanne skader kan desuden blive ramt af et pludseligt kraftigt forhøjet blodtryk, kaldet autonom hyperrefleksi. Symptomer på hyperrefleksi er, at man sveder, har hovedpine, en prikkende fornemmelse i ansigtet og på halsen, pletter på huden på halsen og gåsehud. Du skal være opmærksom på, at en sådan blodtryksstigning behandles ved akut indtagelse af nitroglycerin og ved at stoppe det, der udløser hyperrefleksien, eksempelvis tømme en fyldt blære.