Et typisk forløb

Varigheden af et typisk forløb i PTU afhænger af omfanget af patientens problemstilling. Her kan du se, hvad et typisk forløb i PTU indeholder:

  • Et forløb i PTU starter med, at visitationsudvalget i Rødovre modtager patientens henvisning fra enten patientens praktiserende læge eller hospitalslæge.
    Visitationsudvalget består af vores centerchef, overlæge og repræsentanter fra det tværfaglige team.
  • Tilhører patienten PTU’s målgruppe for behandling, vil denne herefter blive indkaldt til undersøgelse hos vores læge i enten Rødovre eller Risskov.
  • Ved lægeundersøgelsen tager vores læge stilling til, hvilke af PTU’s tilbud patienten i første omgang skal henvises til.
  • De fleste patienter starter hos en af PTU’s behandlende fysioterapeuter med behandling 1-2 gange om ugen. Forløbet kan bestå af undersøgelse/testning, instruktion i træning - enten hjemme eller i PTU’s motionscenter eller bassin. Det kan også være manuel behandling som f.eks. massage og udspænding.
  • Inden for de første uger af forløbet i PTU vil patientens journal blive drøftet på en tværfaglig konference, og her vil der blive lagt en endelig plan for forløbet.
  • Hvis patienten ikke allerede har kontakt til de øvrige faggrupper, bestående af socialrådgiver, psykolog, sagsbehandlende terapeut og diætist, vil denne herefter blive indkaldt til samtale hos disse, hvis det er relevant.
 

3.000

Danskere har en rygmarvsskade

77

Af PTU’s medlemmer tilhører en etnisk minoritet

65-75

Personer får en traumatisk rygmarvsskade hvert år i Danmark.

PTU - LIVET EFTER ULYKKEN | Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede

Fjeldhammervej 8 | 2610 Rødovre | 36 73 90 00 | ptu(at)ptu.dk